Løkke sætter bundrekord i blokpolitik
Blokpolitikken er afløst af historisk stor enighed mellem Venstre og Socialdemokratiet. Ny opgørelse over politiske alliancer modtages med tilfredshed i Venstre
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har sat bundrekord i blokpolitik i  Venstre-regeringens første leveår.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har sat bundrekord i blokpolitik i  Venstre-regeringens første leveår. Scanpix/Jens Astrup


- Hvis man får Lars Løkke som statsminister, vender blokpolitikken tilbage i dansk politik.

Advarslen til vælgerne fra tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) var klokkeklar dagen før folketingsvalget i juni sidste år.

Men virkeligheden har vist sig at være stik modsat, efter at Lars Løkke Rasmussen (V) genvandt nøglerne til Statsministeriet.

Når Løkke går på talerstolen ved Folketingets åbning tirsdag, kan han og Venstre-regeringen nemlig bryste sig af at have sat ny bundrekord i blokpolitik.

Det viser en opgørelse, som Avisen.dk har lavet på baggrund af data fra hvemstemmerhvad.dk.

 

Selvom Thorning og den røde regering halverede omfanget af blokpolik i forhold til 00'ernes VK-regeringer, så har Løkke nemlig givet blokpolitikken endnu et nøk nedad.

Siden folketingsvalget sidste år er blot 14,29 procent - svarende til hver syvende - af afstemningerne i Folketingssalen vundet af et smalt blåt flertal.

Resultaterne fra Avisen.dk's opgørelse kommer ikke bag på Venstres politiske ordfører, Jakob Ellemann-Jensen.

 - Statsministeren lagde vægt på, da han trådte til, at det her ikke var en ekskluderende regering, men en regering, der ønsker det brede samarbejde. Og det viser de her tal jo også, siger han til Avisen.dk.

Han betragter det som "et styrketegn for demokratiet", at regeringen i 6 ud af 7 afstemninger i Folketingssalen har et flertal hen over midten bag sig.

- Jo bredere flertal, du kan få, jo mere holdbart er det. Derfor har det en værdi i sig selv med en bred aftale.  Men vi er jo en smal et-parti-regering, som skal ud og finde sit flertal fra gang til gang, og som i stor stil er afhængig af andres vilje til at lave aftaler, siger Jakob Ellemann-Jensen.

En stærk regering kan føre blokpolitik

Det kan dog være mere af nød end af lyst, at Løkke har lagt en dæmper på blokpolitikken.

Venstre-regeringen har nemlig haft svært ved at finde fælles fodslag i blå blok, hvor Liberal Alliance og Dansk Folkeparti ofte trækker i hver deres retning.

Og det er rent faktisk et tegn på politisk styrke, når en regering kan lave blokpolitik. Det forklarer Flemming Juul Christiansen, lektor i politologi ved Roskilde Universitet, der har forsket i blokpolitik.

- En regering står stærkere, hvis den har mulighed for at føre blokpolitik. Uden et brugbart flertal i egen blok må en regering bevæge sig hen over midten. Så kan man måske godt bruge sin egen blok til at blive siddende, men ikke til at føre politik med.

- Med blot 34 mandater står den nuværende regering svagt, og de tre partier, der støtter den, udgør ikke en sammentømret blok. Den forrige regering stod lidt stærkere, men alligevel ikke så stærkt som i Fogh-årene, hvor man havde det her sikre flertal med Dansk Folkeparti, siger Flemming Juul Christiansen.

Ifølge RUC-forskeren er der stor forskel på forskellige politikområder, når man kigger på blokpolitik og politiske alliancer.

- Når det gælder klassisk økonomisk politik og skattepolitik, vil der typisk være mere blokpolitik, for her vil partierne gerne lægge afstand til hinanden. Sådan var det også med udlændingepolitikken, men der synes nu at være sket et skifte, så i hvert fald Venstre og Socialdemokraterne er rykket tættere på hinanden, siger Flemming Juul Christiansen.

V og S er enige om det meste

Opgørelsen over afstemningerne i Folketinget fra 2001 og frem til i dag viser da også, at Socialdemokratiet og Venstre er enige om mere og mere i dansk politik.

Siden Løkke igen blev statsminister har Venstre og Socialdemokratiet stemt sammen i næsten 4 ud af 5 afstemninger i Folketingssalen.

- Venstre og Socialdemokraterne har ikke været enige i så stort omfang i nyere tid, lyder vurderingen fra Flemming Juul Christiansen.

Jakob Ellemann-Jensen er dog forsigtig med at lave for håndfaste konklusioner om enigheden mellem V og S.

- Jeg ved ikke, om man ligefrem kan konkludere, at vi er rykket tættere på hinanden. Det er nok meget forskelligt fra politikområde til politikområde.

- Det viser måske mest af alt, hvor skæv mediedækningen af det politiske Danmark er, hvis vi er så enige, som det her giver indtryk af, siger Venstre-ordføreren.

Den virkelige prøve

Det har ikke været muligt, at få et interview med Socialdemokratiet om opgørelsen over Løkke-regeringens samarbejde hen over midten og den store enighed mellem V og S.

I en skriftlig kommentar svarer Socialdemokratiets politiske ordfører, Nicolai Wammen:

- Vi har stemt sammen med Venstre på nogle områder. Men vi siger også tydeligt sagt fra, når Venstre fører en skæv politik. Eksempelvis har vi stemt imod kontanthjælpsloftet, omprioriteringsbidraget og boligydelsen. Også finansieringen af bl.a. nedsættelsen af arveafgiften, fastfrysningen af grundskylden og indførelsen af boligjobordningen, har været uden socialdemokratiske stemmer, skriver Wammen.

Ifølge socialdemokraten står Løkke nu over for en vigtig prøve i forhold til blokpolitik.

- Den virkelige prøve på, om Lars Løkke Rasmussen vil føre blokpolitik eller ej, er, om han vil lave en aftale henover midten i forhold til 2025-planen.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.