Avisen.dk
Nyhedsbrev | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Løkke revser regeringen for sygehus-vold

Venstre, Radikale og Socialdemokraterne strides nu om, hvem der har ansvaret for tirsdagens skadestue-angreb.

22. aug. 2012 kl. 08:23 (opdateret kl. 09:07)
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Arkiv.
Arkiv. Foto: Ditte Valente / POLFOTO

Man skulle tro, at de 60-70 personer, der stod bag mandagens vanvittige kølleangreb på Odense Universitetshospitals skadestue, bærer ansvaret for optrinnet.

Men på Christiansborg beskylder flere fremtrædende politikere hinanden for at have medansvar for angrebet.

Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, åbnede ballet få Facebook og kædede angrebet sammen med, at "regeringen har lavet en stribe lempelser i vores udlændingepolitik".

Også partiets tidligere integrationsminister, Søren Pind, kæder kølleangrebet på skadestuen sammen med regeringens udlændingepolitik, og nu sender De Radikales leder, økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager, bolden tilbage.

- Volden i Voldsmose er totalt uacceptabelt. Hører ingen steder hjemme. V havde ansvaret i 10 år. Vi var haft det i 10 mdr. Fælles løsning?, skriver Vestager på Twitter, hvor hun kort efter retter stavningen af "Voldsmose" til det rette stednavn, Vollsmose.

Også Socialdemokraternes politiske ordfører, Magnus Heunicke, kaster sig ind i status-striden på de sociale medier.

- 10 års integrationspolitik med VKO har ikke hjulpet. Pind og co er en flok varmluftsballoner, der løber fra deres kæmpe integrationsflop, skriver den politiske ordfører på Twitter.

De voldsomme begivenheder eskalerede, da en 26-årig mand var blevet indlagt med skud- og stiksår, efter at to rivaliserende grupper var stødt sammen under en ramadanfest i Odense-bydelen Vollsmose.

Allerede da politi og ambulance ankom, blev de angrebet med sten, og da ofret var bragt til skadestuen, dukkede en aggressiv forsamling op for at få fat i den sårede.

Den talstærke gruppering trængte ind på skadestuen, hvor de rev billeder ned fra væggene og smadrede vaser, inden politiet fik trængt dem tilbage.

Tirsdag anholdt politiet seks personer, og to af dem fremstilles i grundlovsforhør onsdag morgen. De er sigtet for grov uorden, groft hærværk og trusler mod politi og sygehuspersonale.

Læs også: Se hvem danskerne vil have som statsminister

Foto: Fra gavebod til smæk: Se dagpenge-historien

Foto: Hvem skal vidne om Helles skat: Se listen her

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
22.08-2012 | 09:06 af gitte rasmussen
Nu har v-k-s-r-sf jo en fælles sag, nemlig at skabe mere fattigdom efter 2016 med deres skattereform. En fattigdom der vil ramme de boligområder, og som vil skabe endnu mere social uro i fremtiden.

Jeg har skrevet om det mange gange, ghettoerne er en tiggende bombe, først ti år med borgerlig socialpolitik, og derefter et år med en regering der har svigtet de svage endnu mere, end de ti år med en borgerlig regering. Man kan ikke lave socialpolitik om til beskæftigelsespolitik, uden at det får alvorlige konsekvenser for de svageste. Først et had mod indvandre i ti år, og nu et had til alle dem på overførselsindkomst. Eliten har sat dagsorden, en dagsorden der vil få den sociale uro til at sprænge i luften en dag.

Ingen tager de store sociale problemer alvorligt, man har mere travlt med at svine en enlig mor til, for at sætte hendes kontanthjælp ned, så de svageste kan leve i endnu mere fattigdom. Hvis man vil have massive sociale problemer, hvis man vil have stigende fattigdom, så vil man også høste frugterne af det ulige samfund man ønsker.

Et ulig samfund der går amok en dag, som i Paris eller London. Det er prisen for at holde dem i fattigdom, og ghettoer. Når man ikke er en del af samfundet, så finder man sammen i andre grupper, som bander for at finde et fællesskab. Et fællesskab der ikke ser ned på dig, fordi du er fattig, uden uddannelse, uden job osv. Der opstår et samfund i fællesskabet som har sine egne regler.

Vi kan alle sidde, og tage afstand til det de har gjort, vi kan alle tage afstand overfor volden, og vaske vores hænder, men det løser ikke de sociale problemer ude i ghettoerne. Vi kan sende dem i fængsel i nogle år, men de kommer ud igen, og det løser ikke de sociale problemer. Vi kan sparke til dem, svine dem til, men det løser ikke de sociale problemer. De sociale problemer vil ramme os i hoved som en boomerang igen og igen. Vi vil høste frugterne af det ulige samfund indtil nogen vil tage de sociale problemer alvorligt.

Når en ghetto springer i luften, så vil andre ghettoer følge efter, for de har alle de samme problemer. Men den kloge elite har ikke forstået de alvorlige problemer der er i ghettoerne. Man tror man uhæmmet kan blive ved med at skabe fattigdom, unge uden en uddannelse, unge uden et job, hvor de får en rigtig løn, unge uden en fremtid, unge som kun har ghettoen eller banderne som deres fællesskab.

Vi/samfundet sidder på en tiggende bombe. For ghettobørn/unge bliver aldrig en del af samfundet, så længe vi ikke har en socialpolitik der løser de problemer de står med i ghettoerne. Ghettobørn går på ghettoskoler, ghettobørn lever deres liv i ghettoerne, ghettobørn holder sammen i ghettoerne, for det er det eneste fællesskab de kender. I ghettoen er de alle lige, og det er de ikke i samfundet udenfor ghettoerne, og det er de godt klar over.
 
22.08-2012 | 10:37 af Henrik Kristensen
Kommentar er blevet slettet.
 
 
22.08-2012 | 14:41 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
22.08-2012 | 14:47 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites