Løkke: Jeg kan ikke danne flertalsregering
Der bliver ikke dannet en flertalsregering med de borgerlige partier. Lars Løkke Rasmussen opgiver missionen.
Løkke opgiver at danne flertalsregering
Løkke opgiver at danne flertalsregering Foto: Scanpix


Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen opgiver at danne flertalsregering med DF, Liberal Alliance og De Konservative.

Det oplyser han sent søndag eftermiddag på Christiansborg.

- Jeg har haft samtaler med alle folketingets partier og med de nordatlantiske mandater, og min konklusion er, at det ikke lader sig gøre at etablere en flertalsregering.

- Jeg mærker en positiv stemning blandt alle partier over for et bredt samarbejde. Og en flertalsregering bestående af de fire partier med lige præcis 90 mandater vil være en regering, når den bliver enig med sig selv, som vil få meget svært ved at flytte sig parlamentarisk.

- Af den grund lader det sig ikke gøre, siger Lars Løkke Rasmussen.

Nu skal Lars Løkke Rasmussen i stedet forsøge at danne en mindretalsregering. Det kræver en ny dronningerunde.

Lars Løkke Rasmussen vil mandag formiddag gå til dronningen, oplyser han. Derefter vil han formentlig få et mandat til at forsøge at danne en mindretalsregering.

- Jeg vil meddele dette til dronningen, som formentlig vil hidkalde statsministeren (Helle Thorning-Schmidt (S), red.) for at konsultere hende, og så kommer der en ny dronningerunde, siger Løkke, der ikke har mere at tilføje.

Lars Løkke Rasmussen havde efter den første dronningerunde fredag fået mandat til at forsøge at danne en regering med de fire borgerlige partier, men som ventet blev den mission meget vanskelig.

Allerede efter forhandlingerne med samtlige af Folketingets partier lørdag erkendte Lars Løkke Rasmussen, at opgaven var svær.

Spørgsmålet nu er naturligvis, hvilke partier en mindretalsregering skal dannes sammen med. Mest oplagt vil være at få DF med for at skabe en stabil regering.

DF, som er det største parti i blå blok, har dog fire "ufravigelige" krav - har næstformand Søren Espersen udtalt til Politiken - før DF overhovedet vil overveje at gå med i en borgerlig regering.

DF's krav drejer sig om en stram EU-linje, genindførelse af grænsekontrollen, en strammere udlændingepolitik og så velfærdskravet om en offentlig vækst på 0,8 procent.

Mens Søren Espersen har kaldt det for "ufravigelige" krav, så nedtonede DF-formand Kristian Thulesen Dahl selv den retorik lørdag, inden han - blandt andet sammen med Søren Espersen - skulle til forhandlinger hos Lars Løkke Rasmussen.

Kristian Thulesen Dahl sagde også, at han havde svært ved at se en regering bestående af alle de borgerlige partier, som ser forskelligt på en række områder.

For eksempel er der de borgerlige partiers holdning til det offentlige forbrug. Venstre er gået til valg på, at de offentlige udgifter ikke skal stige - kaldet nulvækst eller udgiftsstop. Det samme mener De Konservative. Liberal Alliance vil have minusvækst.

I den anden ende af skalaen ligger DF, der altså går ind for en vækst i de offentlige udgifter på 0,8 procent.

En ren Venstre-regering er også en mulighed, men det scenarie vil Løkke dog formentlig helst undgå.

Efter valget i 1973 dannede Venstres Poul Hartling en ren V-regering. Efter 14 måneder måtte Hartling give op og overlade Statsministeriet til Anker Jørgensen (S).

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.