Verden går ikke i stå, bare fordi Danmark holder valg, og der efterfølgende skal dannes regering.
Allerede fredag er der økonomi- og finansministermøde i EU. Her sender Danmark en embedsmand. Det samme gælder formentlig, når der mandag og tirsdag i næste uge er først udenrigs- og så europaministermøde i Luxembourg.
Men når der torsdag-fredag i næste uge er rådslagning i Bruxelles blandt EU-landenes stats- og regeringschefer, er der ikke på samme måde mulighed for at sende en vikar.
Til EU-topmødet skal lederne blandt andet forsøge at enes om det politisk sprængfarlige forslag fra EU-Kommissionen om at indføre obligatoriske kvoter for fordeling af asylansøgere.
Her skal der være en leder til stede, hvis Danmark selv vil forklare, hvorfor retsforbeholdet betyder, at forslaget ikke gælder for Danmark.
Og også hvis der skal tales med dansk stemme i debatten om Storbritanniens fremtidige forhold til EU, EU's kommende forsvars- og sikkerhedspolitik og ømu-samarbejdets fremtid.
Der er blandt de øvrige EU-lande og i det danske embedsværk en klar forventning om, at der vil sidde en dansk regeringsleder i stolen. Om det så bliver en afgående eller genvalgt Helle Thorning-Schmidt (S) eller en nyvalgt Lars Løkke Rasmussen (V).
Danmark kan teoretisk set også sende dronning Margrethe.
Men hvis der hverken er en statsminister eller en dronning, bliver den danske stol fjernet fra topmødebordet, og regeringen må bede et andet lands leder tale på Danmarks vegne.
Det er kun sket to gange, siden der med Lissabontraktaten i 2009 kom nye regler for blandt andet forløbet af EU-topmøder.
Første gang var i oktober sidste år, da Cyperns præsident, Nicos Anastasiades, måtte bede Grækenland tale Cyperns sag, da han selv røg på hospitalet efter at være landet i Bruxelles.
Anastasiades var stadig sygemeldt efter en hjerteoperation, da der var topmøde igen i december - men på det tidspunkt var parlamentsformand Yannakis Omirou formelt indsat som fungerende præsident, så da var han en lovlig repræsentant for regeringen.
Anden gang, nogen blev væk, var i december, da Luxembourg måtte tale på både egne og Hollands vegne, fordi den hollandske premierminister, Marc Rutte, måtte blive hjemme og tage sig af en politisk krise.
/ritzau/