Løkke dedikerer årets kampdag til muslimske kvinder
Regeringen arbejder med konkrete tiltag, der skal inddæmme de islamistiske imamers magt, lyder det.
- Dagen i dag - 8. marts 2016 - vil jeg særligt dedikere til de muslimske kvinder i Danmark, der er blandt de allermest udsatte for kvindeundertrykkelse, siger Lars Løkke Rasmussen. 
- Dagen i dag - 8. marts 2016 - vil jeg særligt dedikere til de muslimske kvinder i Danmark, der er blandt de allermest udsatte for kvindeundertrykkelse, siger Lars Løkke Rasmussen.  Foto: Scanpix arkiv


Danmark er nået langt med ligestilling, men der er fortsat kampe tilbage, hvilket har været særligt tydeligt i kølvandet på den seneste tids diskussioner om radikalisering ifølge statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

Derfor dedikerer han årets internationale kampdag til de muslimske kvinder i Danmark efter historier blandt andet om, at en imam i en moské har talt om stening af kvinder.

- Regeringen arbejder med konkrete tiltag, der skal inddæmme de islamistiske imamers magt.

- Dagen i dag - 8. marts 2016 - vil jeg særligt dedikere til de muslimske kvinder i Danmark, der er blandt de allermest udsatte for kvindeundertrykkelse. Dem skal vi gøre en særlig indsats for at hjælpe og række hånden ud til, skriver statsministeren.

Kvindernes internationale kampdag så for første gang dagens lys i 1910 i København og har siden spredt sig til resten af verden.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.