Glem det! Innovationsminister Sophie Løhde (V) afviser klart, at de nye politikadetter kan blive ansat som tjenestemænd som foreslået af Dansk Politiforbund.
- Jeg mener ikke, at en tjenestemandsansættelse er løsningen – og det gælder uanset, om kadetterne skulle ansættes som tjenestemænd permanent eller på åremål, altså tidsbegrænset, erklærer Sophie Løhde, der er politisk ansvarlig for den statslige arbejdsgiver, Moderniseringsstyrelsen.
I månedsvis har Dansk Politiforbund og Moderniseringsstyrelsen forsøgt at nå til enighed om de nye kadetters ansættelsesvilkår. Forhandlingerne er gået så trægt, at Politiforbundet har varslet blokade, der kan forhindre, at de godt 50 kadetter kommer i arbejde som planlagt den 1. september.
Torsdag eftermiddag genoptog parterne forhandlingerne, der nu er i en afsluttende fase med stor politisk bevågenhed. Også justitsminister Søren Pape (K) har stor interesse i, at et forlig kommer på plads, så de pressede betjente kan blive afløst som vagter ved grænsen.
Stridens kerne er politikadetternes strejkeret og de nødberedskaber, der sikrer, at samfundsvigtige opgaver fortsat bliver løst, hvis der skulle opstå en konflikt. For at komme uden om strejke-striden, har Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, foreslået, at kadetterne bliver ansat som tjenestemænd på åremål - uden strejkeret.
I dag er landets omkring 10.000 betjente ansat som tjenestemænd. Politiforbundet så gerne, at kadetter på tidsbegrænsede tjenestemandskontrakter siden blev sluset videre og blev egentlige betjente.
- Det er oplagt at ansætte kadetterne som tjenestemænd på åremål. Det ville løse alle problemer, sagde Oxfeldt forleden til Avisen.dk.
Det er dét forslag, som Sophie Løhde nu hælder ned at brættet.
- Hvis kadetterne blev ansat som tjenestemænd på åremål ville de have markant anderledes ansættelsesvilkår end medarbejdere, der er ansat på normale overenskomstvilkår. Og derudover har staten i en årrække lukket for tjenestemandsansættelse for de fleste personalegrupper, og der bliver ikke ansat nye personalegrupper som tjenestemænd, skriver ministeren i en mail til Avisen.dk.
Hun lægger vægt på, at alle nye personalegrupper de seneste 20-30 år er blevet ansat på overenskomstvilkår, som er det normale på arbejdsmarkedet i dag, både i den private som offentlige sektor. Tjenestemænd har typisk øget tryghed i ansættelsen.
Ministeren tilføjer, at det på andre dele af arbejdsmarkedet som sundhedsområdet, Forsvaret og Beredskabet kan lade sig gøre, at medarbejderne er ansat på overenskomstvilkår - med særlige friholdelsesaftaler om, hvilke essentielle opgaver der skal udføres i tilfælde af konflikt.
– Derfor vil det være underligt, hvis politikadetterne skulle være tjenestemænd, argumenterer Sophie Løhde.
Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, har tidligere afvist at indgå aftaler med Modeniseringsstyrelsen om nødberedskaber, før en eventuel strejke-situation opstår. En sådan aftale skal indgås med Rigspolitiet, når den konkrete situation opstår, mener han.
- Det kan godt være, at man kan lave nødberedskaber på forhånd i sundhedsvæsenet. Men i politiet er der ingen af os, der aner hvordan morgendagen ser ud. Man må have tillid til, at Rigspolitiet og Politiforbundet kan indgå aftalerne i den konkrete situation, sagde Claus Oxfeldt tidligere på ugen til Avisen.dk.
Sophie Løhde fastholder, at Moderniseringsstyrelsen har været imødekommende i forhandlingerne:
- Vi har tilbudt Politiforbundet attraktive ansættelsesvilkår for politikadetterne på for eksempel løn- og pensionsvilkår. Jeg håber derfor, at parterne nu kan blive enige om den sidste knast, så vi undgår en konflikt, skriver Sophie Løhde.