Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

L.O.C. igen klar til at drille konkurrenter

Der skal nok være folk, der bliver sure, når de finder ud af, hvordan L.O.C. vil udgive sit nye album.

17. sep. 2012 kl. 07:05 (opdateret kl. 07:39)
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Liam O'Connor er ikke bange for at gå sine egne veje.
Liam O'Connor er ikke bange for at gå sine egne veje. Foto: PR EMI Music
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Det vakte ramaskrig, da L.O.C. udgav sit seneste album "Prestige, Paranoia og Persona vol. 1".

I stedet for at sætte albummet til salg på traditionel vis sørgede L.O.C. for, at danskerne kvit og frit kunne downloade albummet via TDC's hjemmeside i fem uger. Samtidig startede han sit eget pladeselskab.

Og det var populært hos rapperens mange fans. Derimod var der kold kritik at hente fra pladebranchen.

Men det har ikke fået rapperen til at droppe sine alternative udgivelsesmetoder, og når han i oktober udkommer med "Prestige, Paranoia og Persona vol. 2", bliver det ligesom sidst på hans egen måde.

- Vi arbejder på at udgive det på en lidt anderledes måde, som vi også gjorde sidst. Det skal være på en måde, der går hele vejen med hjertet, siger rapperen, der ikke vil afsløre for meget endnu.

Én ting kan han dog slå fast.

- Det bliver ikke på den traditionelle vis. Det er jo glæden ved at være selvstændig pladeselskabsmand. Man har ligesom friheden til at prøve nogle andre ting af, siger rapperen, der godt ved, at han skaber sig uvenner ved ikke at følge den traditionelle vej.

- Der er nogle branchefolk, der helt sikkert har lidt ondt i røven over, at jeg underminerer deres egentlige måde at tjene penge på, og de er sikkert stadigvæk sure, siger han.

- Men jeg tror ikke, de begynder at råbe så højt som sidst. Nu har de også råbt højt, og de fik ikke rigtig noget ud af det, griner han.

Det nye album vil ifølge rapperen være en fortsættelse af det sidste, og denne gang med mere fokus på titlen paranoia end på prestigen.

- Og så er det blevet meget dokumentarisk. Nogle af tingene er optaget ude i tourbussen, og det er sådan meget råt, fortæller han.

Læs også: Se og Hør bringer topløse billeder af tv-vært

Læs også: Legendarisk musiker fundet død

Foto: Så fik L.O.C sin Christiane - se billederne

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites