Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

LO vil belønne jobrotation med flere dagpenge

Akutpakkens bærende element er en lappeløsning, fordi ledige ikke genoptjener dagpengeretten under jobrotation, lyder kritikken fra LO.

29. sep. 2012 kl. 05:59 og
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Jobrotation er udråbt til den redningskrans, der skal redde arbejdsløse fra at ryge ud af dagpengesystemet.

Men i realiteten svarer det til at standse op et øjeblik, mens man går planken ud.

Det mener LO og A-kasserne, som efterlyser genoptjeningsret af dagpengene for ledige i jobrotation.

”Det kan ikke være rimeligt, at man skal trække på sine dagpenge, når man er ude i et ganske almindeligt job,” siger Ejner K. Holst, der er forbundssekretær i LO.

Ivan er stadig i dagpengeproblemer

Jobrotation betyder, at en arbejdsløs vikarierer for en fastansat, der er på efteruddannelse.

Som led i den såkaldte akutpakke, der skal redde 9000-16.000 arbejdsløse fra at falde for den forkortede dagpengegrænse efter nytår, har regeringen netop opprioriteret jobrotation med 200 millioner kroner.

Men til forskel fra et almindeligt vikariat, tæller timerne i jobrotation ikke med til generhvervelse af dagpengeretten.

Det risikerer at blive et problem for 57-årige Ivan Kravekør, der netop er startet i jobrotation hos en sønderjysk aluminiumsvirksomhed.

Så snart han stempler ud igen, starter nedtællingen af de sidste seks måneders dagpengeret.

Med mindre han altså er heldig at veksle rotationsvikariatet med et fast job.

"Ellers ryger jeg jo tilbage i køen med de andre arbejdsløse,” siger han.

Ingen undskyldning: Kom så i gang

A-kassernes Samvirke mener, at genoptjeningsret for dagpengemodtagere kunne give jobrotationsordningen et tiltrængt skub.

"Man kunne give et ordentligt boost til ordningen, hvis man fra politisk hold sikrede, at ledige genoptjente deres dagpengeret, mens de er i jobrotation," siger direktør Verner Sand Kirk.

Opfordringen preller af på beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S).

”Der er så store fordele allerede nu, at der ikke er nogen undskyldning for ikke at komme i gang derude,” siger hun.

DA: Det er jo støttet beskæftigelse

Dansk Arbejdsgiverforening mener heller ikke, at der bør indføres genoptjeningsret for jobrotation.

"Der er i forvejen tale om en form for støtte beskæftigelse, så for os at se er det helt naturligt, at den ledige først genoptjener dagpengeretten, når de igen kommer i ordinær beskæftigelse," siger chefkonsulent Jørgen Bang-Petersen.

Til kamp for genoptjeningsret

Den opfattelse er LO lodret uenig i. Vikarer i jobrotation skal kunne genoptjene dagpengeret, understreger Ejner K. Holst:

”Solen er ikke gået ned endnu, og vi kæmper stadig for genoptjeningsretten.”

Også Enhedslisten tilkendegiver, at de vil presse regeringen i de kommende finanslovsforhandlinger for at give jobrotationsvikarer samme rettigheder som andre vikarer.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
29.09-2012 | 14:26 af Connie Skytte
SVINERI!!! Nu bliver det da HELT umuligt for de ledige indenfor den normerede tid at optjene timer nok til en ny dagpengeperiode; men det er måske også det, der er meningen, så endnu flere kan ryge helt ud af systemet, og statistikkerne derefter med al tydelighed kan vise, at ledigheden herhjemme er faldet??????
 
29.09-2012 | 14:37 af Zoran Trenov
Enig med dig Connie
 
29.09-2012 | 17:41 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
29.09-2012 | 17:48 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
29.09-2012 | 17:51 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
29.09-2012 | 17:53 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
29.09-2012 | 17:54 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
29.09-2012 | 18:02 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
29.09-2012 | 18:05 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
29.09-2012 | 18:09 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
29.09-2012 | 18:10 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
29.09-2012 | 21:38 af Karin Andersen
Hej lene n

Du skrev:

"29.09-2012 | 17:53
"Regler om dagpenge og ansættelse
Når du arbejder i et jobrotationsprojekt frameldes du jobcenteret. Du bruger således ikke ikke uger af dagpengeretten. Vikarens ansættelse med tilskud i form af jobrotationsydelse kan højst vare 12 måneder. Vikaren skal være ansat minimum 10 timer om ugen."

Var det sådan kunne man meget vel sige, at den ledige også altid fik noget ud af jobrotation, og så er det jo fint nok.

Det er desværre ikke som du har beskrevet. Hvis man som ledig er i et rotations-projekt som det Randers kommune startede i juni 2012, så er du ansat som vikar men i løntilskuds ordning og så bruger du i allerhøjeste grad af din dagpengeret og du er i allerhøjeste grad stadig tilmeldt jobcenteret mens projektet kører. D.v.s. at du meget vel kan "bruge" ½ af din ledighedsperiode på et rotations-projekt og dermed "kun" har 1 år tilbage til at genoptjene din dagpengeret - det ER altså problematisk for mange.
 
29.09-2012 | 21:45 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
29.09-2012 | 21:51 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
29.09-2012 | 21:59 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
29.09-2012 | 23:04 af Hanne J.
Ganske simpelt Lene.....fordi den almindelige befolkning ikke gider sætte sig ind i hvad det reelt betyder. Og kan politikerne så få dem overbevist om at de GØR skam noget for de ledige, der er ved at ryge udover grænsen, jamen så har de jo deres på det tørre. Længere er den altså ikke.

Og nej, der sker desværre ikke noget videre ved det.....Vi har en journaliststand, der i den grad burde skamme sig over, ikke at ane hvad hv ord er til for.

Bare ét medie og nej ikke internet medie, der gad spørge, hvordan konkret hjælper det de ledige, at komme i tilskudsjob?

Men nej, der er en eller anden brik, jeg ikke helt ved hvad er, der gør at de danske medier, er bange for at stille de forkerte spørgsmål. Og ja, af denne grund spøger så mig en hidsig minister, der udtalte til en journalist......Jeg skal nok sørge for, du ikke får job igen (noget i den stil - ikke helt ordret - men meningen var der). Om det var fordi Bertil Haarder i hidsighed udtalte dette, der gør at journalisterne ikke tør, skal jeg være usagt...men en eller anden grund ER der jo, for jeg nægter at tro på at samtlige journalister i det her land er så snot dumme, de ikke kan spørge hv. spørgsmål.
 
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites