Livredder kom prins Christian til undsætning under ferie
En vaks australsk livredder kom den kommende kronprins prins Christian til undsætning, da han var ude at bade.
Prins Christian var røget ud i en farlig strøm, da han var ude at bade torsdag under den royale ferie. Men heldigvis blev den unge prins reddet af en vaks livredder. Det beretter flere australske medier ifølge Berlingske.
Prins Christian var røget ud i en farlig strøm, da han var ude at bade torsdag under den royale ferie. Men heldigvis blev den unge prins reddet af en vaks livredder. Det beretter flere australske medier ifølge Berlingske. Foto: /free


Danske prins Christian blev for nylig reddet af en livredder under den royale juleferie i Tasmanien. Det beretter flere australske medier ifølge Berlingske.

Den 10-årige prins var kommet ud i en farlig strøm, da han var ude at bade torsdag. Men heldigvis for prinsen kom en livredder ved navn Nick Malcolm den unge prins til undsætning.

Det var ikke sikkert, at prins Christian havde været i live i dag, hvis ikke livredderen havde været vaks og var kommet prinsen til undsætning ved at padle hen til ham på sit surfbræt. Sådan udlægger de australske medier i hvert fald sagen, skriver avisen.

- Vi fik fat på ham, før det blev for alvorligt, men han kunne ikke selv komme tilbage, har Stuart Keary, der Nick Malcolms chef, sagt til mediet 7 News.

Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary er på juleferie i Tasmanien. Hændelsen skete, da parret sammen med deres fire børn var ude at bade ved stranden Mermaid Beach ved byen Gold Coast, som ligger på den østlige australske kyst.

De royale forældre var selv sagt meget taknemmelige for Nick Malcolms indsats. Kronprins Frederik har ifølge medierne personligt takket den australske livredder for at have reddet prinsen.

Prins Christian, som er storebror til prinsesserne Isabelle og Josephine og prins Vincent, er nummer to i arvefølgen.

Familien i år har valgt at fejre jul i Tasmanien. Parret og deres fire børn plejer normalt at tilbringe juleaften sammen med børnenes bedsteforældre, dronning Margrethe og prins Henrik.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.