Jacob Dalgaard spillede Daniel Skjern i Matador, og på sammen måde som den stakkels dreng med den stenge far led i serien, har den tidligere barneskuespiller også kæmpet sig igennem voksenlivet.
Han har måtte slås med psykisk sygdom, og det er nu endt med at koste ham livet, fortæller barnsomveninden Majbrit Høyrup til BT.
Jacob Dalgaard blev kun 47-år gammel, og det er en alt for tidlig alder at forlade livet i, mener forfatteren bag serien Matador Lise Nørgaard:
- Det gør mig meget ondt, at han ikke er her mere. Det er da skrækkeligt. Det burde jo ikke være mig, der overlever så mange af Matadors skuespillere, siger forfatteren til BT.
Kan sagtens huske ham
Lise Nørgaard er i dag 98 år, men hun husker tydeligt Jacob Dalgaard fra den gang de optog Matador. Især de store øjne mindes forfatteren:
- Ja, det var jo ham, der fik hesten. Han havde sådan nogle smukke øjne, og jeg kan godt huske, jeg sad og snakkede med ham ude på optagelserne. Jeg snakkede altid med børnene, siger hun til BT.
Jacob Dalgaard døde den 10. februar.