Hun er en af Danmarks mest kendte og elskede forfatterinde, og står bag store successer som Matador, Huset på Christianshavn og Kun en pige.
Men hun er også en engageret fodboldfan, afslører hun overfor Ud & Se:
- Man vælger jo nok sine venner ud fra fælles interesser, så i min omgangskreds handler samtalen ofte om teater, koncerter, opera og bøger. Men jeg har faktisk også en svaghed for fodbold.
Støtter op om barnebarnet
Den 98-årige forfatter ser ikke bare fodbold for sjov skyld, hun er nemlig tilhænger af et bestemt københavnsk hold:
- Mit oldebarn på 14 år er på kontrakt i FCK, så hjemme hos os råber vi 'F C K', og så er vi uvenner med dem fra Brøndby. I det hele taget elsker jeg at se fodbold, siger Lise Nørgaard.
Lise Nørgaard fortæller samtidig, at hun altid er gået op i det med liv og sjæl, når kampene er blevet vist i tv, og hun står ikke tilbage for at råbe lidt, hvis spillerne ikke gør det godt nok.