Ingen børn burde være enebørn, mener Lis Krogh Hansen, der selv er vokset op uden søskende. I dag er hun 67 og føler, der er meget, hun ikke har fået med, fordi hun ikke har haft brødre eller søstre – i første omgang at lege og skændes med og - senere i livet - at mindes fortiden sammen med.
Derfor kan hun ikke anbefale, at man fravælger barn nummer to på grund af karrieren.
Fødselstallet i Danmark er det laveste i 24 år. Avisen.dk kan i dag fortælle, at mange forældre i en ny undersøgelse angiver manglende overskud og travlhed som årsag til, at de ikke ønsker flere børn.
LÆS OGSÅ: Mange dropper børn for Ironman og karriere
En af dem, der helt bevidst holder sig til at få et barn, er foredragsholderen Gitte Koldtoft, som også gerne vil have tid til sin karriere og sig selv. Hun mener, at mange går ned med stress, fordi de prøver at nå alt for meget på en gang.
LÆS OGSÅ: Karrieremor: Ét barn er rigeligt!
Glædede sig til skolen
Men Lis Krogh Hansen synes, det er synd for børnene, hvis man dropper at få flere, for at gøre plads til sin karriere.
- Jeg læste tonsvis af bøger og var en rigtig læsehest, men måske fordi der ikke var nogen at lege med. Jeg var den eneste i klassen, der var direkte ked af det, når skoleferien oprandt. Jeg glædede mig til, når sommerferien sluttede - tro det eller ej, fortæller Lis.
- Andre børn skændes med deres søskende, og har derfor en naturlig tilgang til konflikter. Det har jeg ikke, siger Lis, som føler, at hendes sociale færdigheder kunne have været bedre, hvis hun ikke havde været enebarn.
Hun fik dog en lille fætter, da hun var seks år.
- Han var det bedste bud på en lillebror, så jeg elskede ham. Men vi sås jo allerhøjst én gang om ugen.
En at mindes sammen med
Også senere i livet kan søskende have stor værdi, mener Lis Krogh Hansen.
- Min mor døde som 52-årig, og jeg har mange gange ønsket at have en, som jeg kunne mindes hende sammen med. En person som deler ens barndom og baggrund, siger hun.
Lis har selv fået to sønner. Da den første kom til verden i 1972, valgte hun at stoppe sit kontorarbejde for at gå hjemme. Hendes mand lavede håndskårne piber, hvilket var lidt mere indbringende end hans oprindelige uddannelse som rørsmed på Aalborg Værft, så det kunne lige løbe rundt.
- Det var hårdt for os økonomisk, men jeg foretrak at gå hjemme hos børnene. Det resulterede så i, at mine børn var de eneste på vejen i dagtimerne. Der var aldrig en eneste legekammerat - alle de andre mødre gik på arbejde... Ha ha, skæbnens ironi.
Enspænder
Efter syv år hjemme valgte hun at vende tilbage til arbejdet. I dag er hun dog kommet i tvivl, om det overhovedet var det bedste for børnene.
- Jeg tror, ungerne ville have haft godt af, at møde andre børn fra de var helt små. Men min samvittighed sagde mig dengang, at børn havde bedst af at have mor hjemme, siger Lis.
Selvom hun altid har savnet søskende, så understreger hun, at hun er glad for sit liv.
- Jeg er et glad og humørfyldt menneske i dag. Jeg tror, naturen har givet mig en form for sort humor, som erstatning for manglende søskende. Men en enspænder - det vil jeg altid være, fortæller Lis.