Lionel Richie: Derfor adopterede jeg Nicole
Den amerikanske sanger afslører, hvad der fik ham til at adopterede den dengang fireårige Nicole Richie.
Lionel Richie begyndte karrieren i bandet The Commodores, og har siden hittet med blandt andet "Hello" og "We Are the World", som han skrev med Michael Jackson.
Lionel Richie begyndte karrieren i bandet The Commodores, og har siden hittet med blandt andet "Hello" og "We Are the World", som han skrev med Michael Jackson. Foto: Joel Ryan/JOEL RYAN/INVISION/AP


Den legendariske sanger Lionel Richie har aldrig villet ud med, hvad der fik ham til at adoptere den dengang fireårige Nicole Richie, som siden har gjort en karriere ud af sit venskab med Paris Hilton. Men nu afslører den 66-årige stjerne, at han gjorde det for at hjælpe en ven - og at det egentlig kun var tænkt som en midlertidig løsning.

- Jeg var til en Prince-koncert, og der stod der en lille fireårig pige midt på scenen og spillede på tamburin. Jeg gik om backstage, og jeg kendte moderen og faderen, som havde problemer med deres forhold, fortæller den Grammy-vindende sanger ifølge Bang Showbiz.

Lionel Richie tilbød, at pigen kunne bo hos ham, mens parret stadig var på turné. Når turnéen var overstået, kunne de finde ud af det hele.

- Der gik måske et år, og jeg faldt fuldstændig for denne her lille, søde pige. Og selvfølgelig var jeg efter så lang tid bare blevet til "far", så jeg sagde "Okay, lad os adoptere hende", husker Lionel Richie, som adopterede Nicole Richie sammen med sin kone, Brenda Harvey Richie.

33-årige Nicole Richie blev berømt som realitystjerne, da hun deltog i tv-programmet "The Simple Life" med sin bedste veninde, Paris Hilton. Hun er siden blevet mode- og smykkedesigner.

/ritzau/FOKUS

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.