Linses opsang: I er en flok tabere
Den danske brystbombe langer ud efter folk, som er ligeglade med dyrene.
Linse Kessler er dyrenes ven.
Linse Kessler er dyrenes ven. MARIE HALD/POLFOTO


Hvis du er ligeglad med dyrs rettigheder, er du en taber.

Det mener den barmfagre realitystjerne Linse Kessler i hvert fald. Onsdag lagde dronningen af Islands Brygge således et billede op på sin Instagram-profil, hvor hun slår et slag for, at folk skal hjælpe de dyr, som har brug for beskyttelse.

- Folk, der lukker øjnene, eller tænker "hvad rager det mig?" er i mine øjne EN FLOK TABERE! Undskyld venner, men dette ligger så dybt i hjertet, skriver den 48-årige tv-stjerne, som erklærer:

- Jeg kæmper mod dyremishandling, og mod mennesker der 'vender det blinde øje til' når de oplever en situation, hvor et dyr desperat har brug for menneskets hjælp og beskyttelse.

Alle hunde er engle

Særligt hunde har en speciel plads i brystbombens hjerte. På sin hjemmeside sælger hun forskellige produkter af mærket "All Dogs Are Angels" (alle hunde er engle), og i det populære tv-program "Familien fra Bryggen" ses det tydeligt, at den kulørte kvinde er et hundemenneske.

Ifølge Kessler selv er "All Dogs Are Angels" et mærke, som støtter dyr i nød og en række forskellige organisationer, som hver især går ind for dyrevelfærd- og rettigheder.

Danskerne har i nu seks sæsoner kunnet følge den dyreglade Linse og hendes utraditionelle familie i "Familien fra Bryggen".

Se hendes Instragram-opsang - klik her

Newspaq

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.