Brystbomben fra Bryggen har skrevet en bog, der giver gode råd til danskere om livet. Og Linse Kessler har et par erfaringer at trække på, hun har nemlig prøvet alle yderligher fra at sidde i fængsel til at være tv-stjerne.
Linse har altså noget på hjertet og kommer i sin nye bog også ind på sex. Den hedder "Slap dog af - Linses guide til et skønt liv", og er skrevet i samarbejde med Michael Holbek.
I bogen fortæller Linse, at den for tiden står på sexpause hjemme hos hende, skriver Ekstra Bladet:
- På nuværende tidspunkt er det næsten halvandet år siden, jeg sidst havde sex. Men det er fint nok med pauser.
Sex med en kvinde
Når Linse ikke holder pause fra sexlivet, har hun de bedste muligheder for at udfolde sig på sine lagner. Hun fortæller i bogen, at hun har et stort "bollespejl" hængende over sin seng, så hun kan følge med i, hvad der sker.
Hun fortæller også, at hun én gang har prøvet at have sex med en fra sit eget køn, og det gør hun ikke igen. Det var med en medfange, da hun sad i fængsel:
- Og da vi var halvvejs igennem, tænkte jeg: Så er det prøvet. Det er ikke mig, og det har jeg ikke lyst til mere. Så jeg er 100 procent til mænd.
Bogen udkommer i morgen, tirsdag, på Ekstra Bladets forlag og koster 250 kroner.