Hvordan har de ledige og udsatte haft det under året med Løkke ved roret som statsminister?
Ret så dårligt.
Det mener et repræsentativt udsnit af danskerne. I anledning af V-regeringens et års-jubilæum har Avisen.dk/Ugebrevet A4 bedt et repræsentativt udsnit af befolkningen uddele karakter efter 7-trinsskalaen til regeringen.
Vi har bl.a. spurgt om regeringens indsats for ledige og udsatte - og den indsats giver danskerne dumpekarakter for. I snit får den kun 1,8.
Line Lazarus Stenholt Jokumsen er endnu hårdere i sin bedømmelse. Hun er kronisk syg og på kontanthjælp og har tidligere
fortalt danskerne om, hvordan det er at være i den situation.
Avisen.dk spurgte hende, hvordan Venstre-regeringen efter hendes mening har klaret sig i forhold til økonomisk tryghed for ledige og udsatte. Og hun lægger ikke fingrene i mellem:
- Det korte svar må være: Elendigt. Der findes ingen sikkerhed nogen steder mere. Alle bliver ramt. Om det er så er, fordi du er syg - og parkeret på kontanthjælp. Om du er forældre til et handicappet barn. Om du er flygtning og traumatiseret af en krig, som ikke er din. Om du er uledsaget flygtningebarn og helt alene i verden. Om du er hjemløs, misbruger, psykisk syg ... Ingen er for dårlige i regeringens øjne til ikke kunne tage imod endnu et af deres støvletramp, der sender dig længere ned i mudderet.
- Selv mennesker, der er bevilget førtidspension og egentlig burde føle sig sikret, begynder at flakke med øjnene af angst, fordi det måske er dem, der bliver ramt næste gang, erklærer Line Lazarus Stenholt Jokumsen og fortsætter:
- Regeringen er lykkes med at stigmatisere en stor del af befolkningen og at skabe utryghed og frygt og foragt omkring disse grupper i resten af befolkningen.
- Flygtninge og indvandrere er ifølge regeringen og støttepartierne per definition en trussel mod vores demokrati, og fattige og udsatte er per definition Dovne Robert’er, som ligger og feder den på sofaen og skovler ind af statens penge.
- Begge dele er meget langt fra virkeligheden. Der bliver straffet kollektivt - og præventivt. Alle på bunden - og her er bunden blevet redefineret af regeringen! - skal have kæp.
- Mennesker bliver ikke mere vurderet som mennesker, men som statistikker og tal, der skal kunne puttes ind i et excel-ark.
Har du selv følt din økonomiske tryghed truet af initiativer fra V-regeringen?
- I høj grad. Jeg måtte for et år siden helt opgive mit universitetsstudie på grund af sygdom. En sygdom, som har udviklet sig til det værre over mange år.
- Jeg er nu parkeret på kontanthjælp som kronisk syg og bliver hårdt ramt af kontanthjælpsloftet til oktober.
- Jeg flyttede forrige vinter ud i et lille hus på landet for at bo så billigt som overhovedet muligt, da jeg mistede over 8000 kroner udbetalt i måned, da jeg gik fra SU med lån og handicaptillæg til kontanthjælp. Alligevel har vi ikke mulighed for at blive boende, når kontanthjælpsloftet træder i kraft. Jeg har barberet alle udgifter ned til det allermest basale. Har stoppet betalinger til flere kreditorer og er endt i RKI, for at vi skulle kunne overleve. Nu mister vi godt 1.500 af de lidt over 2000 kroner, vi har til mad hver måned.
- Det er simpelthen så uværdigt! Forleden dag brød min 15-årige datter sammen i gråd, fordi hun var så ked af at skulle spørge om 100 kroner til sin sidste skoledag. De andre i klassen havde ingen forståelse for, at det var mange penge, og hun syntes, det var så ensomt og uværdigt at stå alene som den, der ikke havde råd til at deltage.
Hvad betyder økonomisk tryghed for et samfund?
- Regeringen siger, at udgifterne til overførselsindkomsterne koster samfundet mange penge. Økonomisk tryghed skulle gerne betyde, at alle er sikret, når de ikke selv kan. At sikkerhedsnettet griber dig, når du falder. At der bliver taget økonomisk hånd om dem der ikke selv magter det.
- Men lige nu ser vi, at 3/4 af dem, der er på kontanthjælp har 'andre problemer end ledighed'. Det vil sige, at syge mennesker bliver fastholdt på kontanthjælp, at de bliver ramt af loftet, og at mange må gå fra hus og hjem.
- En af mine veninder, som i øvrigt ikke modtager en krone fra staten, selv hjemmeskoler sin 10-årige datter med autisme (fordi hun er opgivet af staten) og knokler alt, hvad hun kan for at holde skindet på næsen, har af en sagsbehandler fået at vide “at hun da bare kunne flytte hjem til sin datters far igen, hvis det var så svært”. De har været skilt i syv år! Det er simpelthen så sigende i forhold til regeringens motiv - og så beskæmmende, at en socialrådgiver taler ned til en borger på den måde. En borger, som på alle måder kæmper og bidrager til samfundet, og alene løfter den opgave, som egentlig burde være statens.
Regeringen siger, at udgifterne til overførselsindkomster koster samfundet for mange penge.
- Desto mere lighed, der er i et land, desto lykkeligere er det. Desto fredeligere er det. Desto flere penge, man giver til de nederste i samfundshierarkiet, desto flere penge bliver der brugt i og på samfundet. Pengene kommer altså tilbage til samfundet, forbruget stiger, der bliver skabt arbejdspladser, og derfor vil flere ledige komme i arbejde. Desto mere tillid og hjælp mennesker bliver mødt med, desto mere kan og vil de selv.
- Når mennesker bliver tvunget til at leve i fattigdom, får det konsekvenser for samfundet på langt sigt. Børnene, som skal kæmpe mod stigma og udstødelse, har ikke samme vilkår i deres børneliv som andre. Det har sin pris. Og prisen bliver høj i fremtiden.
- Den vej regeringen har valgt med at straffe de svageste - blot for at være svage - og belønne de rigeste - blot for at være rige - har aldrig været til gavn for flertallet. Og flertallet er ved at have fået nok. Vreden og indignationen blandt syge, udsatte og underklassen er enorm, og flere og flere fra middelklassen får gudskelov også øjnene op for uretfærdighederne!