Lina Rafn: Min kæreste må da godt kysse en trunte
Lina Rafn kan udmærket mærke, om hendes mand er vild med hende eller ej, siger hun.
Lina Rafn er ikke den jaloux type.
Lina Rafn er ikke den jaloux type. Foto: Betina Garcia/Scanpix/arkiv


Pop-artisten Lina Rafn er ikke særlig jaloux anlagt. Det fortæller hun i Kanal 4-programmet "4-Listen: Det vi siger".

Det gør hende således ikke specielt meget, hvis hendes partner gennem 18 år, Kasper Pertho, som hun har datteren Karmen sammen med, krydser grænser.

- Uden at gå for langt ind i hvilke løsninger, jeg finder med min partner, så har jeg aldrig været specielt jaloux anlagt. For jeg kan udmærket mærke, om han er vild med mig eller ej, siger Lina Rafn ifølge Ekstra Bladet i "4-Listen: Det vi siger".

- Om han får kysset med en eller anden trunte, eller "whatever' han laver ... Der går ikke noget skår af mig, siger hun i tv-programmet, hvor kendte kvinder diskuterer emner som parforhold og sexliv.

Lina Rafn mener, at mange par finder ud af, at det kan være nødvendigt, at give hinanden lov til lidt eventyr. Og så må man finde ud af, hvad det eventyr skal bestå af, siger hun.


Giver Kasper Pertho los en dag, så er det i orden med Lina Rafn. Foto: Erik Refner/Scanpix/arkiv

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.