Lilleprins charmerer sin fødselsdagsfotograf
Prins George fylder tre år, og i en ny billedserie fra det britiske kongehus gør lilleprinsen alt, hvad han kan for at bedåre fotografen.
Det var en fornøjelse for fotografen at tage billeder af den britiske prins George, der fylder tre år den 22. juli 2016.
Det var en fornøjelse for fotografen at tage billeder af den britiske prins George, der fylder tre år den 22. juli 2016. Foto: Matt Porteous/AP


1095 dage er gået, siden hertuginde Kate og prins William blev forældre for første gang. Fredag er det derfor prins Georges tre år fødselsdag, og det fejrer det britiske kongehus med en ny billedserie, som de deler på deres Facebook-side.

Lilleprinsen har for længst lært at bedåre fotograferne, som han blandt andet beviste, da han iført pyjamas og badekåbe hilste på præsident Obama på Kensington Palace.

Og på sine nye fødselsdagsbilleder gør han det altså igen. Haven omkring familiens hjem Anmer Hall i Norfolk danner rammerne om den lille fotosession, og her er der fuld fart på prins George.

Han både leger i solskinsvejret, gynger med bare tæer og tilbyder familiens hund Lupo en smagsprøve på sin is, og det gjorde fotografens job nemt.

- Jeg nød virkelig at tage disse fotografier af prins George. Det var meget afslappet og en hyggelig atmosfære. Jeg er beæret over, at kongehuset har valgt at dele billederne med offentligheden for at markere hans tre års fødselsdag, fortæller fotografen Matt Porteous.

Se billederne her:

https://www.facebook.com/TheBritishMonarchy/photos/pb.151274568227715.-2207520000.1469182704./1176563742365454/?type=3&theater

https://www.facebook.com/TheBritishMonarchy/photos/pb.151274568227715.-2207520000.1469182704./1176563715698790/?type=3&theater

https://www.facebook.com/TheBritishMonarchy/photos/pb.151274568227715.-2207520000.1469185485./1176563712365457/?type=3&theater

https://www.facebook.com/TheBritishMonarchy/photos/pb.151274568227715.-2207520000.1469185485./1176563709032124/?type=3&theater

/ritzau/FOKUS

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.