Avisen.dk
Nyhedsbrev | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Lillebror får 12 år for knivdrab på søster

En 27-årig mand dræbte sin storesøster med en kniv gennem halsen og skal nu 12 år i fængsel, lyder dommen.

31. okt. 2012 kl. 12:02
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Retten har valgt at følge anklagerens krav om 12 års fængsel for drabet på den 32-årig mor Dina Wedelius.
Retten har valgt at følge anklagerens krav om 12 års fængsel for drabet på den 32-årig mor Dina Wedelius. Foto: Colourbox

Den 27-årige Christian Møller Christensen skal 12 år i fængsel for knivdrabet på sin 32-årige storesøster Dina Wedelius den 4. september sidste år.

Sådan lyder dommen i Københavns Byret onsdag, skriver ekstrabladet.dk.

Drabet skete i den 27-åriges lejlighed på Vesterbro den 4. september 2011. Et skænderi om 3800 kroner udviklede sig tragisk, og den 32-årige storesøster døde, da hun fik en kniv gennem halsen.

Ved at kende den 27-årige skyldig i drab, afviser retten samtidig, at der kan være tale om et uheld, som lillebroren tidligere har forklaret.

Den 27-årige har hele tiden nægtet, at han havde til hensigt at dræbe sin søster.

Anklager Andreas Emil Christensen krævede 12 års fængsel, og retten valgte altså at følge den vurdering.

Forsvaret har modsat forsøgt, at få Christian Møller Christensen dømt for uagtsomt manddrab.

Forsvarer Klaus Jensen forklarede tidligere i retten, at der er psykologiske omstændigheder på spil, som forklarer, hvorfor broren ikke kan huske alt, hvad der er sket.

- Han går i chok og forlader lejligheden, efter han har sendt en sms til sin mor. Han er i en dyb ulykkelig situation, aner ikke hvor han skal tage hen. Han ønsker blot at forsvinde ned i et sort hul, sagde han dengang.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites