Selvom både rig og fattig har stemmeret, er der langt fra lighed i Danmark - og det går den forkerte vej.
Sådan lyder det fra den markante profil på socialområdet, Lisbeth Zornig Andersen, der har lagt sin egen personlige grundlovstale ud på Facebook.
Her hæfter hun sig ved, at selvom kvinder og tjenestefolk fik stemmeret for 100 år siden, fik borgere, der modtog fattighjælp først ret til at stemme i 1961.
Selvom Danmark er et samfund med stor lighed, og selvom vi i teorien hylder velfærdssamfundet, er der grund til at være bekymret, mener hun.
- Men – og her kommer pointen - jeg er kommet i tvivl, om vi nu også rent faktisk leverer på målsætningen om, at alle skal have muligheden for et godt og værdigt liv. Jeg ser stadig flere eksempler på, at vi straffer samfundets svageste, fratager dem rettigheder eller pålægger dem krav, som vi ikke anvender over for de velstillede borgere. Jeg kan frygte, at vi langsomt er ved at rulle udviklingen tilbage i handling, mens vi stadig hylder velfærdssamfundets målsætning i ord, skriver Lisbeth Zornig Andersen blandt andet.
Hun nævner som eksempel, hvordan der må bruges mere magt over for udsatte børn, for eksempel i plejefamilier, end børn i almindelige institutioner.
Lisbeth Zornig Andersen er tidligere formand for Socialrådgiverforeningen og er et af de kendte talerør for udsatte grupper i Danmark.