
Del på Facebook
Politiet og beredskabsstyrelsen fandt tidligere i dag liget af en kvinde i et å-løb syd for Lind ved Herning.
"Beredskabsstyrelsen har haft deres folk ude i kanoer for at lede efter den eftersøgte. På et tidspunkt finder en af kanoerne liget af en kvinde liggende livløs i vandet," siger vagtchef Knud Lauridsen ved Midt- og Vestjylland Politi til Newspaq.
Sammen med en tilkaldt hundepatrulje får de kvinden hevet i land, og det viser sig ved eftersyn at være liget af den forsvundne 71-årige Inger Marie Krøjgaard, der forsvandt fra sit hjem i nedtrykt sindstilstand i mandags.
Politiet mener derfor ikke, at der skulle ligge nogen forbrydelse bag kvindens død.
De pårørende er underrettet.
NYHEDSBREV
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores
forretningsbetingelser.