Lig fundet i Randers Fjord
Søndag formiddag blev et lig fundet i Randers Fjord. Ligsyn skal fastslå identiteten på liget.
Der er søndag formiddag blevet fundet et lig i Randers Fjord. Arkivfoto.
Der er søndag formiddag blevet fundet et lig i Randers Fjord. Arkivfoto. Foto: John Stick/Free


Der er søndag formiddag blevet fundet et lig i Randers Fjord.

Det oplyser Østjyllands Politi til TV2 Østjylland.

- Så fik vi vedkommende bjærget, og nu skal vi så finde ud af, hvem vedkommende er, siger Bo Christensen, vagtchef ved Østjyllands Politi, til tv-stationen.

Siden 9. august har en 68-årig fisker ifølge TV2 Østjylland været forsvundet, da hans jolle kæntrede i samme område, som liget blev fundet.

Med om bord 9. august var en 58-årig mand, der overlevede. Han slog alarm til myndighederne, som iværksatte en eftersøgning, men den 68-årige er endnu ikke blevet fundet.

TV2 Østjylland skriver, at et ligsyn i løbet af ugen skal fastslå, om det er den 68-årige, der søndag blev fundet.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.