Lidegaard: Vi må ikke ødelægge visionen om fred
Konflikten i Ukraine lægger et stort ansvar på Europas skuldre, siger udenrigsministeren.


Selv om der helt bogstaveligt er en krig mellem EU's seneste topmøde med seks østlige partnere og mødet denne uge i Riga i Letland, anerkender udenrigsminister Martin Lidegaard (R) ikke, at EU har et egentligt ansvar for krigen i Ukraine.

- Jeg abonnerer ikke på udlægningen de sidste to år af, at EU er gået for hurtigt frem eller har fremprovokeret denne krise.

- At Rusland vælger at agere og reagere, som man gør, kan man ikke klandre EU for, siger udenrigsministeren, få timer inden EU og seks tidligere Sovjet-republikker ventes at vedtage en erklæring, der befæster deres samarbejde.

Sidste topmøde i kredsen i november 2013 blev startskuddet til den daværende ukrainske præsident, Viktor Janukovitjs, fald og til den væbnede konflikt i det østlige Ukraine.

Den danske udenrigsminister føler omvendt et stort ansvar for freden i Europa.

- Det, der er sket, siden sidst vi sås, er en meget kedelig historie. Men det lægger så meget desto større ansvar på vores skuldre for, at det ikke må have lov til at ødelægge den store vision, vi deler.

- At vi kan have et kontinent i fred, som arbejder sammen og handler sammen - også med de forskelligheder vi har - i stedet for at føre krig mod hinanden. Hvis ikke vi er i stand til at udføre den vision, så ville det være en historisk fejl af os alle, siger Lidegaard.

Lederne fra EU og Ukraine, Georgien, Moldova, Armenien, Hviderusland og Aserbajdsjan ventes senere fredag at enes om en erklæring, der med nøje afstemte formuleringer prøver at holde samarbejdet på sporet.

Erklæringen ser ikke ud til at give Ukraine, Georgien og Moldova konkrete løfter om, at de har udsigt til en dag at blive medlem af EU.

Men der kommer formentlig en antydning af, at Ukraine og Georgien - hvis ellers de opfylder en række tekniske krav - allerede til nytår kan få besked om, at deres borgere snart kan rejse ind i EU uden visum.

Sidste udestående i tekstforhandlingerne er spørgsmålet om, hvordan man omtaler Ruslands annektering af Krim. Ifølge EU-diplomater vil annekteringen trods indvendinger fra Armenien og Hviderusland formentlig stadig blive omtalt som "ulovlig".

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.