Lidegaard frygter kommende års Krim-konflikt
Udenrigsministeren ser mulige løsninger for en politisk løsning om Krims status. Men tror ikke meget på dem.
En enlig mand demonstrerer foran soldater i umærkede uniformer i Balaklava på Krim-halvøen.
(AP Photo/Andrew Lubimov, File)
En enlig mand demonstrerer foran soldater i umærkede uniformer i Balaklava på Krim-halvøen. (AP Photo/Andrew Lubimov, File) Foto: Andrew Lubimov/AP


På etårsdagen for Ruslands annektering af Krim konstaterer udenrigsminister Martin Lidegaard (R), at halvøen i centrum for striden mellem Rusland og Ukraine formentlig bliver en slags ingenmandsland i mange år fremover.

- Det er svært at tro på, at Krim kommer tilbage til Ukraine. Det er også svært at tro på det modsatte, nemlig at ét land invaderer et andet land og tager et stykke af det.

- Derfor er det også utrolig vigtigt, at EU i dag signalerer, at vi stadig ikke accepterer det overgreb, der har fundet sted på Krim, at Ukraine er ét land - inklusiv Krim - og at vi derfor også bør opretholde sanktionerne i forhold til Krim så lang tid, det er nødvendigt, siger Lidegaard ved ankomsten til EU's udenrigsministermøde i Bruxelles.

Men den danske udenrigsminister understreger også, at Ukraine ikke behøver at blive endnu en af verdens frosne konflikter.

- Måske kan der findes politiske løsninger, siger Lidegaard og nævner muligheden af enten "en meget udstrakt grad af selvstyre" for Krim inden for Ukraine eller en legal folkeafstemning.

Der er ikke lagt op til, at udenrigsministrene mandag skal diskutere EU's sanktioner mod Rusland. Men forholdet til Rusland er på dagsordenen, når stats- og regeringscheferne samles til topmøde i Bruxelles på torsdag.

Især de baltiske og nogle af de østeuropæiske EU-lande står for en hård kurs, mens blandt andre Ungarn, Tjekkiet og Italien trækker i retning af at lempe sanktionerne.

Der bliver varmet op til juli, hvor EU's et år gamle økonomiske sanktioner udløber, hvis ikke der er fuld enighed om at forlænge dem.

Ifølge diplomatiske kilder i Bruxelles overvejes det, om man allerede nu skulle forlænge dem fra juli til årets udgang, så de tidsmæssigt bliver bragt på linje med fristen for gennemførelsen af den nylige fredsaftale fra Minsk.

EU-præsident Donald Tusk, der leder topmødet, siger mandag i et interview med flere europæiske aviser, at EU ikke kan gå på kompromis med Rusland i forhold til sanktioner, og at det vil være enten "naivt eller hyklerisk" at tro på præsident Vladimir Putins gode vilje.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.