Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Libyen: Liberale vinder valget

En liberal alliance vandt næsten halvdelen af stemmerne ved valget til den nye nationalforsamling i Libyen.

18. juli 2012 kl. 03:30
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

En moderat islamisk koalition vandt det historiske valg til den nye nationalforsamling i Libyen. Den liberale alliance fik næsten halvdelen af stemmerne og slog dermed de islamistiske partier ved valget den 7. juli, ifølge valgkommissionen.

Hvilken af de to koalitioner, der kommer til at dominere parlamentet, er endnu ikke klart. Begge sider forsøger at tiltrække de mange uafhængige kandidater ved valget og dermed sikre sig et flertal.

De Nationale Styrkers Alliance ledes af Mahmoud Jibril, der var en ledende figur under opstanden mod diktatoren Muammar Gaddafis styre. Sammenslutningen sikrede sig sejren med 39 mandater, meddeler valgkommissionen.

Nationalforsamlingen skal fungere som lovgivende magt i et år og udpege en ny regering. Desuden skal forsamlingen udarbejde en ny forfatning og planlægge nye parlaments- og præsidentvalg.

Justits- og Konstruktionspartiet, der repræsenterer Det Muslimske Broderskab, kom ind på andenpladsen med 17 mandater. Partiet National Front sikrede sig tre repræsentanter i forsamlingen. 80 sæder var afsat til partierne.

Majoriteten af parlamentspladserne, eller 120 ud af de 200 mandater, var på forhånd afsat til uafhængige kandidater.

- Derfor tegner der sig endnu ikke et klart billede af, hvem der kommer til at dominere parlamentet, konstaterer nyhedsbureauet AFP.

Større beslutninger og love kræver et flertal på totredjedele af de 200 parlamentsmedlemmer for at blive vedtaget.

/ritzau/AFP

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites