Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Leverede AK 47-riffel til PET-agent

To mænd er anholdt i Sverige for at levere raketstyr og en AK 47 riffel til PET-agent i København.

12. juni 2012 kl. 13:26 (opdateret kl. 13:49)
Start et spil på Spigo.dk
Spil
To anholdt i Sverige i sagen.
To anholdt i Sverige i sagen. Foto: Colourbox
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Svensk politi har anholdt to mænd i en spektakulær sag om våben og narkotika med tråde til Danmark.

Mændene sigtes for at have leveret et raketstyr og en AK 47-riffel til en undercover PET-agent i København.

Leverancen skete 7. april sidste år. Og den var led i en længere hemmelig operation, som den amerikanske politimyndighed Drug Enforcement Agency (DEA), der behandler sager om narko og terrorisme, stod bag.

Hovedpersonen i sagen er den svenske statsborger Paul Mardirossian, som kaldes Hingsten. Han har siddet fængslet i New York siden sidste forår.

Med hjælp af hemmelige agenter forhandlede DEA med Mardirossian om at bytte våben for kokain.

Hingsten ville levere våben til gengæld for kokain fra Sydamerika, og overleveringen i København 7. april var en vareprøve.

En dommer i Københavns Byret godkendte, at en betjent i Politiets Efterretningstjeneste deltog i forbrydelsen. Han skulle lade som om, han var i ledtog med de mænd, som Hingsten havde forhandlet med.

Dermed blev de farlige våben skaffet af vejen.

I Københavns Politi siger senioranklager Helle Sørensen til Ritzau, at svensk politi på dansk foranledning tirsdag har anholdt to mistænkte. Det er sket blandt andet i Stockholm.

Den ene er en 34-årig mand, og den anden er sidst i 40'erne. Den førstnævnte er villig til at lade sig udlevere til Danmark.

På spørgsmålet om hvorfor der er gået mere end et år anholdelserne, siger senioranklager Helle Sørensen:

- Vi har samarbejdet med de amerikanske myndigheder. Det tager altid længere tid, når der er tale om internationalt politisamarbejde, siger hun.

Foto: Overvåget: Se om du bliver tjekket af PET

Foto: Her er terroristernes danske mål

Læs også: PET ødelagde studiejob

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites