Lettere genoptjening: Fagboss roser dagepengeudspil
Flere fagforeninger er skuffede over dagpengeudspillet. Men i Teknisk Landsforbund høster udspillet ros. Det vil nemlig blive lettere at være freelancer, mener formanden.
Formanden for Teknisk Landsforbund roser dagpengeudspillet. Det vil nemlig gøre det lettere at være freelancere, mener formanden.
Formanden for Teknisk Landsforbund roser dagpengeudspillet. Det vil nemlig gøre det lettere at være freelancere, mener formanden. Foto: Teknisk Landsforbund.


Det er ikke just alle fagforeninger, der er lige begejstrede for det længe ventede udspil fra dagpengekommissionen. Men i fagforeningen Teknisk Landsforbund er der ros at hente, skriver Finans.dk.

Teknisk Landsforbund har omkring 30.000 medlemmer, som primært arbejder som teknikere, designere og konstruktører. En stor del af dem arbejder som freelancere, som ofte kun er ansat fra opgave til opgave. Og lige præcis den gruppe vil få det nemmere, lyder det fra Lone Engberg Thomsen, formand i Teknisk Landsforbund.

- Vi har mange medlemmer, der arbejder freelance inden for de kreative fag. Det kan være tøjdesignere, industrielle designere eller teaterteknikere. Her er det mere almindeligt med korttidskontrakter. De medlemmer vil nu få nemmere ved at genoptjene retten til dagpenge, siger hun til Finans.dk.

Håber på flere penge

Formanden understreger, at hun håber, at der følger flere med penge med i udspillet.

- Men jeg ser frem til et dagpengesystem, der gør det nemmere at optjene retten til flere dagpenge. Det vil betyde, at rigtig mange vil kunne få dagpenge i længere tid end i dag, forklarer hun til Finans.dk.

I Teknisk Landsforbund er man dog ikke begejstret for, at dimittenderne - de nyuddannede - skal have en lidt lavere sats - eller at der vil blive indført otte årlige "karensdage", hvor man ikke kan få dagpenge.

- En lavere dimittendsats er ikke vores idé. Det samme gælder karensdagene. Men jeg mener, at det er prisen værd for at få en nemmere og mere fleksibel genoptjening af retten til dagpenge, siger Lone Engberg Thomsen til Finans.dk

Lettere genoptjening

I dag kan man maksimalt være på dagpenge i to år. Derefter ryger man ud i systemet. Man genoptjener retten til dagpenge, når man har haft hvad der svarer til 52 ugers arbejde inden for en periode på 3 år.

Med det nye udspil vil man dog kunne få dagpenge i helt op til tre år mod de nuværende to, hvis man er parat til at tage små job. Får man en måneds arbejde, vil man nemlig optjene to måneders dagpenge. På den måde kan man få et ekstra år på dagpenge, hvis man er i stand til at finde 26 ugers arbejde, mens man er ledig.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.