Tv-værten Lene Beier er en jeans-pige. Det er sådan, hun føler sig bedst tilpas.
Så når hun går på dansegulvet i "Vild med dans", så er de høje hæle og ofte lette kjoler ikke lige hendes kop te.
- Jeg har det stadig bedst i et par jeans, men jeg begynder at have det bedre og bedre i kjoler og hæle, fortæller hun til Se og Hør og tilføjer, at hun er en drengepige, men at "Vild med dans" rokker ved det.
Lene Beier er således ikke tryg og tilpas i danserens rolle. Derfor er det vigtigt for hende, at hendes dansepartner opmuntrer hende.
- Jeg prøver at lære hende, at hun er en lækker kattemis, siger dansepartneren Frederik Nonnemann til Se og Hør, mens Lene Beier tilføjer, at det øver de rigtig meget.
Kjole ligger ikke lige til mig, siger Lene Beier. Foto: Martin Sylvest/Scanpix
Og taberen er ...
Men måske er det tæt på at være slut for Lene Beier og de lette dansegevandter. Alle odds peger nemlig på, at en kvinde skal forlade "Vild med dans" i aften.
Og her er Lene Beier og Kirsten Siggaard ifølge odds-sætterne hos Danske Spil varme kandidater. Lene Beier og Frederik Nonnemann er endda svage favoritter til at blive stemt ud.
Parret giver odds 2,50, mens der er odds 3,00 til et farvel til Kirsten Siggaard og Thomas Evers Poulsen.
Favoritværdigheden til at vinde sæsonens danse-duel står nu mellem Mille Dinesen og Sarah Mahfoud.
Ifølge Danske Spils odds, så står de to par helt lige med odds 2,75.