Lektor: Tyrkiet har et speget forhold til jihadister
Tyrkiet er før beskyldt for at samarbejde med jihadister, siger Tyrkiet-kenderen, lektor Daniella Kuzmanovic.
Mindst 27 personer blev dræbt og omkring 100 blev såret ved en eksplosion mandag i byen Suruc i det sydøstlige Tyrkiet nær den syriske grænse.
Mindst 27 personer blev dræbt og omkring 100 blev såret ved en eksplosion mandag i byen Suruc i det sydøstlige Tyrkiet nær den syriske grænse. Foto: Ozcan Soysal/AP


Det er et terrorangreb, som mandag dræbte mindst 27 og sårede omkring 100 personer ved en eksplosion i grænsebyen Suruc tæt på Syrien, siger Tyrkiets indenrigsministerium.

Tyrkiet har før været ramt af et terrorangreb i regionen, siger lektor Daniella Kuzmanovic fra Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet.

I maj 2013 sprængtes to bilbomber i grænsebyen Reyhanli, hvor mere end 50 personer blev dræbt, og mange flere blev såret. Terrorangrebet blev tilskrevet "islamister", men er ikke fuldt opklaret, siger hun.

- Dengang gav angrebet anledning til enorm debat i Tyrkiet om, at den tyrkiske regering fra partiet AKP så igennem fingre med islamistiske aktiviteter fra tyrkisk territorium ind i Syrien, siger Daniella Kuzmanovic.

Hun understreger, at Tyrkiets forhold til nabolandene og islamister er "ekstremt speget" uden "endegyldige konklusioner".

- Nogle mener, at den tyrkiske regering direkte støtter Isil (et andet navn for Islamisk Stats, red.) og lader dem operere fra tyrkisk territorium med operationer ind i Syrien.

- Andre siger, at Tyrkiet støtter andre jihadistiske grupperinger som al-Nusra, siger Daniella Kuzmanovic.

Tyrkiets regering har forfulgt to dagsordener i sin udenrigspolitik, påpeger hun.

- I Ankara har der været enormt fokus på, at Mellemøstens konflikter ikke kunne løses, uden at (Syriens præsident) Bashar al-Assad blev bragt til fald. Det skulle sunni-muslimske kræfter bidrage til, siger Daniella Kuzmanovic.

- Konflikten har også en helt kurdisk dimension. Tyrkiet har følt, at de i Nordsyrien stod over for radikaliserede, fjendtligt stemte kurdiske grupperinger, der var tæt på PKK (det tyrkisk-kurdiske parti, red.).

Desuden fik den tyrkiske regering i 2013 godt 40 tyrkiske diplomater fra konsulatet i den syriske by Mosul frigivet fra Isils fangenskab, påpeger hun.

- Der er selvfølgelig spekulationer om, hvad tyrkerne har givet for den frigivelse, siger Daniella Kuzmanovic.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.