Lektor: Tyrkiet er ligeglade med Hedegaard
Sagen om den mulige frigivelse af mistænkt i Hedegaard-attentat er ubetydelig for Tyrkiets regering.
Sagen om den mulige frigivelse af mistænkt i Hedegaard-attentat er ubetydelig for Tyrkiets regering.
Sagen om den mulige frigivelse af mistænkt i Hedegaard-attentat er ubetydelig for Tyrkiets regering. Foto: JOACHIM ADRIAN/POLFOTO


Hverken medierne, befolkningen eller den politiske top i Tyrkiet bruger mange sekunder på sagen om den 27-årige danske statsborger, som til de danske myndigheders ærgrelse tilsyneladende er blevet løsladt fra et fængsel i Tyrkiet.

Det fortæller Daniella Kuzmanovic, lektor på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet.

- Det fylder nul og niks i medierne. Der har været en lillebitte omtale i regeringskritiske medier, men det er det. Og den primære grund er, at der i Tyrkiet simpelthen er større og vigtigere ting at tage sig til, siger hun og nævner situationen med Islamisk Stats fremmarch i nabolandet Syrien.

Den 27-årige libanesiskfødte dansker har i flere måneder siddet fængslet, mistænkt for drabsforsøg på forfatteren og islamkritikeren Lars Hedegaard.

Men i weekenden oplyste Københavns Politi, at man havde fået oplysninger om, at den fængslede var løsladt. Ifølge flere medier kan frigivelsen være sket som led i en fangeudveksling mellem Tyrkiet og Islamisk Stat (IS) 20. september, men de oplysninger er ikke bekræftet.

Flere henvendelser fra officiel dansk side har endnu ikke skabt klarhed over sagen. Det er således heller ikke bekræftet, at manden vitterligt er sat på på fri fod.

Og hvis det er sket i forbindelse med den fangeudveksling, som fik Islamisk Stat til at frigive 49 tyrkiske gidsler, så er det næppe sandsynligt, at regeringen i Ankara ønsker at oplyse om det, siger Daniella Kuzmanovic.

- Regeringen har meget effektivt løst opgaven med at få gidslerne fri. Og så er den sag lukket. Der er selvfølgelig i Tyrkiet en bredere diskussion om, hvad man har givet IS for at få gidslerne fri.

- En fangeudveksling er sandsynlig. Men herudover ved man ikke, om der også er givet våben eller penge, siger hun.

Den tyrkiske befolkning er tilfreds med regeringens indsats, og der er ikke noget pres på politikerne for at komme med flere oplysninger.

- Det er et lukket kapitel, fastslår Daniella Kuzmanovic.

Hun tror heller ikke, at sagen får betydning for Nato-landets internationale omdømme:

- Så skulle sagen give ekko hos USA, og det er ikke tilfældet. Amerikanerne skal ikke prikke til Tyrkiet i den nuværende situation.

- Og i en europæisk sammenhæng er det i sidste ende de store lande, der definerer EU-politikken, hvad angår Tyrkiet. Jeg kan ikke se, at det her kan blive afgørende for Tyrkiets relationer til det internationale samfund.

/ritzau/


Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.