Satellitter vender ryggen til, og astronauter søger ly i rumstationen, når en solstorm brager gennem rummet.
På Jorden kan fænomenet også have alvorlige konsekvenser. For selv om hverken mennesker eller dyr vil omkomme direkte i en solstorm, kan rumvejret forstyrre strøm og infrastruktur i alvorlig grad.
Det fortæller Christoffer Karoff, lektor ved Institut for Fysik og Astronomi og Institut for Geoscience ved Aarhus Universitet.
- Solstorme kan føre til, at man ikke kan flyve fly, og at man får strømsvigt. En stor solstorm kan ødelægge halvdelen af vores transformatorstationer. Det vil betyde, at vi vil stå uden strøm, gps-signal og flytrafik i nogle uger, siger han.
Christoffer Karoff kan derfor godt se logikken i, at man får et beredskab i tilfælde af en solstorm. Fænomenet er torsdag også kommet på Beredskabsstyrelsens opdaterede liste over trusler mod Danmark.
Og timingen passer ligeledes fint.
- Vi er i en periode lige nu, hvor der er risiko for solstorme et par gange om året, siger lektoren og uddyber:
- Solstorme følger til en vis grad Solens cyklus på 11 år. Lige nu har vi passeret toppen på en cyklus, og det er netop i denne periode, at solen er kendt for at fyre de store udbrud af. Vi har ikke set det endnu, men i disse år er der risiko for de store solstorme.
Det er svært at forudsige det potentielt ødelæggende rumvejr. De helt store solstorme, der kan sætte radarsystemer og gps-signaler ud af drift, er der omkring 50 år imellem.
Det tager cirka et døgn for en solstorm at nå Jorden, når den er blevet registreret på Solen.
Solstormene kan blive sendt i alle retninger. Imellem 10 og 40 procent af gangene, bliver kursen sat i Jordens retning, vurderer Christoffer Karoff.
Når de mindre solstorme bliver slynget ud i rummet, må astronauter ikke opholde sig uden for rumstationen.
Rumvejret er samtidig satellitters hyppigste dødsårsag.
/ritzau/