Lektor: Fredsplan er lille skridt mod løsning
En tilbagevenden til Minsk-aftalen er et skridt på vejen, men ikke nok til fred i Ukraine, lyder vurderingen.
Prorussiske separatister og ukrainske regeringsstyrker har i godt et år kæmpet om det østlige Ukraine.
Prorussiske separatister og ukrainske regeringsstyrker har i godt et år kæmpet om det østlige Ukraine. Foto: Petr David Josek/AP


Det vil kun være en del af løsningen, hvis en fem måneder gammel fredsplan for det østlige Ukraine omsider træder i kraft. Planen vil nemlig være fuld af huller og indeholde lave ambitioner.

Det vurderer lektor ved Forsvarsakademiet og Ukraine-ekspert Claus Mathiesen, efter at Rusland, Tyskland og Frankrig fredag aften er nået til enighed om at arbejde for at bringe den snart et år gamle konflikt i Ukraine til ophør.

Ifølge en Kreml-talsmand vil de tre landes ledere prøve at få formuleret et fælles dokument, som skal føre til en implementering af Minsk-aftalen fra september i fjor.

Minsk-aftalen satte i efteråret kortvarigt en stopper for kampene mellem de prorussiske separatister og ukrainske regeringsstyrker. Hvis den genoplives, vil det i sig selv være positivt, siger Claus Mathiesen.

- Men aftalen kendetegnes ved, at den primært har relateret sig til situationen på jorden, som hvor langt de enkelte linjer skulle gå, og hvor parterne skulle trække sig tilbage til, siger han.

Lektoren bemærker, at aftalen ikke rummer en politisk løsning, og at der mangler en endelig plan for, hvordan alle parter skal føle sig tilgodeset.

- At få Minsk-aftalen er på den ene side godt. Men på den anden side vidner det heller ikke om det store ambitionsniveau i forhold til at finde en endelig løsning, påpeger Claus Mathiesen.

Derfor skal aftalen genoplives i en opdateret version, da den i sin nuværende version heller ikke svarer på, hvor meget selvstændighed Ukraine vil få, vurderer lektoren.

Søndag skal præsident Vladimir Putin, forbundskansler Angela Merkel og præsident François Hollande forhandle videre over telefonen, denne gang også med den ukrainske præsident, Petro Porosjenko.

Ender forhandlingerne ikke med en konstruktiv løsning, kan konsekvenserne være voldsomme, vurderer Østeuropa-ekspert og lektor emeritus ved Syddansk Universitet, Søren Riishøj.

- Findes der ikke snart en løsning, så er Barack Obama (USA's præsident, red.) næsten bundet op på at sende våben, selv om der er kraftig modstand mod det i størstedelen af Europa, siger han.

Det bakkes op af Claus Mathiesen, der ser de nuværende forhandlinger som EU's sidste desperate forsøg på at få en fredsproces i gang.

- Og det er inden, at det muligvis går over i en endnu større konflikt, hvor amerikanerne står klar med mere effektive våben, siger han.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.