Lektor Mehmet Ümit Necef fra Center for Mellemøststudier på Syddansk Universitet har undersøgt det Facebook-opslag, hvor tyrkere i både Danmark og Europa bliver opfordret til at angive tilhængere af den forbudte Gülen-bevægelse via en hotline.
Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, anklager nemlig sin ærkefjende, den tyrkiske præst Fethullah Gülen, for at stå bag det blodige kupforsøg, som 15. juli kostede flere hundrede mennesker livet.
Men Mehmet Ümit Necef vurderer, at det er umuligt entydigt at konkludere, at opfordringen kommer direkte fra Erdogan. På Facebook står der, at det er tidligere AKP-medlem Mehmet Ekinci, som opfordrer folk til at angive hinanden, fortæller Mehmet Ümit Necef.
- Men uanset om det er Erdogan eller en meget ivrig Erdogan-støtte, er det ufine og uacceptable metoder. Angiveri er DDR-metoder, og mange europæere og danskere tænker garanteret straks på Stalin, siger han.
- Det eneste, man opnår, er at skyde sig selv i foden. De folk, der var imod kuppet, har en god sag, fordi de er blevet angrebet, og i stedet bør de forklare, hvad Gülen-bevægelsen er for en bevægelse.
I Danmark er en liste over 14 privatskoler også blevet delt på Facebook med opfordring til at trække børn ud af skolerne, der angiveligt støtter kupmagerne i Tyrkiet.
"Red dine børn fra Fethullah Gülens terrororganisations skoler" står der på tyrkisk. Og nedenunder er der navne og adresser på 14 privatskoler i Danmark. Ifølge TV 2 er 355 børn indtil videre blevet taget ud af skolerne.
Gülen-bevægelsen af da heller ikke ufarlig, siger Mehmet Ümit Necef, som har undervist i bevægelsen de seneste fem år.
Han kalder bevægelsen "en sekterisk, hemmelighedsfuld organisation" og beskriver den som en fjerdedel Scientology, en fjerdedel Tvind, en fjerdedel Opus Dei, mens den sidste fjerdedel er en "miskmask af forskellige ting".
- Gülen kan systematisk arbejde på at påvirke synet på Tyrkiet, og det er ikke godt for os, for vi bliver nødt til at have et nuanceret billede af, hvad der foregår i landet.
- Ikke fordi vi elsker tyrkernes overskæg, men fordi det er et vigtigt land med over 70 millioner mennesker. Samtidig er det nabo til en række problematiske stater, som Syrien, Iran og Irak. Vi har brug for dem, siger Mehmet Ümit Necef.
/ritzau/