Lektor: Erdogan har interesse i at skabe konflikt
Ingen har endnu taget skylden for eksplosionerne i Ankara, men Erdogan har klare interesser, vurderer lektor.
Redningsmandskab og politi undersøger gerningsstedet i Ankara, hvor 86 meldes dræbt i et dobbelt bombeangreb. Det tyder på, at selvmordsbombere stod bag. Ingen har umiddelbart taget skylden for angrebet.
Redningsmandskab og politi undersøger gerningsstedet i Ankara, hvor 86 meldes dræbt i et dobbelt bombeangreb. Det tyder på, at selvmordsbombere stod bag. Ingen har umiddelbart taget skylden for angrebet. Foto: Burhan Ozbilici/AP


- Man bliver nødt til at tænke på, hvilke interesserer præsident Erdogan og regeringspartiet AKP kunne have i at eskalere den voldelige konflikt i Tyrkiet.

Det siger Daniella Kuzmanovic, Tyrkiet-ekspert og lektor ved Københavns Universitet, efter eksplosionerne i Tyrkiets hovedstad, Ankara, hvor 95 meldes dræbt.

Hun understreger dog, at der "endnu ikke er nogen, der har taget skylden, og alle har interesse i at destabilisere i Tyrkiet".

Den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, og regeringspartiet AKP vil dog gå langt, fordi de gerne vil vinde parlamentsvalget 1. november, lyder vurderingen.

- Erdogan har ikke politisk mandat nu, og det vil han gerne have, siger Daniella Kuzmanovic.

- Efter en forfærdelig situation, som den her, kan de tegne et billede til vælgerne om, at de har brug for en stærk mand - ham (Erdogan, red.). Og så kan regeringen bruge det som en anledning til at udskyde valget, siger hun.

Efter disse eksplosioner ser fredsprocessen i Tyrkiet nu ud til at være brudt endegyldigt sammen, selvom der frem til juli i år var to år med våbenhvile.

Spørgsmål: Og hvordan ser fremtiden så ud for Tyrkiet efter disse bomber?

- Det kommer an på, hvad der sker op til parlamentsvalget den 1. november, siger Daniella Kuzmanovic.

- Hvis de udskyder valget, så kommer det til at ramme det kurdiske mindretal, som vil svare igen med konfrontationer og vold. Og så kommer der til at gå lang tid, før der igen kommer ro.

- Hvis valget derimod kommer 1. november, og der er intet, der tyder på, at resultatet bliver anderledes den her gang, så virker det endnu mere umuligt at danne en holdbar koalitionsregering.

Daniella Kuzmanovic vurderer, at det uanset hvad bliver en ekstrem turbulens periode, der bliver præget af konfrontationer og polariseringer "uden mange lyspunkter".

- Hvis der endelig skulle være et lyspunkt, så er det, at størstedelen af folket ikke ønsker flere konflikter, så man kan forvente at se folkelige reaktioner, som vil gøre klart, at det ikke er den vej, de vil, siger hun.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.