Der er nogle åbenlyse problemer i den netop vedtagne FN-resolution, som skal sætte en stopper for, at terrorister rejser til udlandet og tilslutter sig militante grupper som for eksempel Islamisk Stat (IS).
Det er blandt andet ikke afklaret, om man må kæmpe på den "rigtige" side af konflikten. Derudover er der heller ikke enighed om, hvilke grupper der er militante.
Sådan lyder vurderingen fra Peter Viggo Jakobsen, der er ekspert i international politik og lektor ved Forsvarsakademiet, efter at FN's 193 medlemslande sent onsdag blev enige om at vedtage en resolution, der gør det strafbart at støtte militante grupper.
- Der bliver et problem, for reelt står der (i resolutionen red.), at man ikke må tage ned og deltage i et terrorangreb. Men er det et terrorangreb at tage ned og kæmpe med nogle moderate muslimer imod IS og Assad-regimet, spørger Peter Viggo Jakobsen retorisk.
- Det bliver pludselig rigtigt svært. Sådan er det med al form for terrorismelovgivning. En gammel floskel siger, at den enes terrorist er en andens frihedskæmper, siger han.
Han vurderer i den sammenhæng, at der vil opstå nogle problemer i forhold til, hvilke grupper der skal defineres som militante.
- Vi kan heller ikke blive enige om, hvilke grupper der er terrorgrupper. Ofte er det mere et politisk spørgsmål, end det er et neutralt, empirisk spørgsmål, hvor man har nogle objektive kriterier, siger han.
- Det vil altid være politik, der bliver bestemmende for, hvordan sådan en lovgivning bliver implementeret. Men der vil nok være en tendens til, at vi bruger lovgivningen mod dem, vi ikke kan lide, siger han.
Han peger også på, at der kommer problemer i forhold til de personer, der yder en humanitær indsats i en konflikt.
Han stiller spørgsmålstegn ved, om man for eksempel skal være medlem af en certificeret organisation som Røde Kors eller Læger uden Grænser for at måtte rejse ind i en konfliktzone som Syrien eller Irak.
- Der er nogle gråzoner, der gør, at det bliver svært at ramme rigtigt hver gang, siger Peter Viggo Jakobsen.
/ritzau/