Lektor advarer mod overvågning af terror
Regeringens terrorpakke har gode intentioner, men samtidig en risiko for at overvåge alt og alle, mener lektor
Overvågning er en af de ting, som regeringen sætter penge af til i forbindelse med antiterrorpakken, der torsdag præsenteres på baggrund af weekendens terrorangreb i København.
Overvågning er en af de ting, som regeringen sætter penge af til i forbindelse med antiterrorpakken, der torsdag præsenteres på baggrund af weekendens terrorangreb i København. Foto: Colourbox/free


Samtidig med, at regeringen afsætter flere penge til beredskabs- og overvågningsindsatsen, opstår der et nyt dilemma i kampen mod terror.

Det skyldes, at der sammen med den større overvågning også følger et spørgsmål om, hvem der bliver overvåget, og hvornår man kan ende under radaren.

Det vurderer Karen Lund Petersen, der er lektor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet og forsker i terrorisme og organiseret kriminalitet.

- Hvordan man præcis vil etablere den overvågning er ikke en del af planen. Det er ret afgørende, hvordan man gør det.

- Man kan sige, at der er en generel tendens i hele den vestlige verden til at sige, at vi skal forebygge så meget som muligt, og så spreder man hagl, siger hun og henviser dermed til, at overvågningen ikke må ske på bekostning af almindelige borgeres frihed.

Den øgede overvågning er en del af regeringens terrorpakke, der er præsentere torsdag, og som afsætter 970 millioner kroner over de næste fire år til tiltag mod terror.

I aftalen understreges det, at man i kampen mod terror aldrig kan gardere sig 100 procent, og at der altid vil være en risiko for, at det lykkes en fanatisk person at gennemføre et angreb.

Det bakkes op af Karen Lund Petersen, der nævner, at man aldrig kan vide, hvor et næste terrorangreb vil komme fra, eller hvem som vil stå bag angrebet.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.