Kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen kan sende desperate enlige og familier ud på boligmarkedet som udlejere.
En halvandet år gammel lovændring åbner nemlig en kattelem for, at kontanthjælpsmodtagerne må tjene penge ved at have en enkelt lejer. Indtægterne fra udlejningen bliver ikke trukket i ydelserne.
Det skal ses i sammenligning med, at kontanthjælpsmodtagere kan beholde under 25 kroner for hver arbejdstime, når de tager småjobs. Resten modregnes i kontanthjælpen.
Muligheden for udlejning betyder for eksempel, at en kontanthjælpsmodtager under 30 år næsten kan fordoble sin månedlige indtægt, hvis han eller hun kan undvære et værelse og bor i en af de store studiebyer.
Har ligger lejen for et værelse nemlig oppe omkring 4.000 kroner på boligportalerne, mens en ung på uddannelseshjælp får 5.600 kroner i ydelse om måneden før skat.
Cheføkonom Jesper Larsen fra Lejernes LO anbefaler dog, at man tænker sig om, før man begynder at leje ud.
- Først og fremmest skal man gøre op med sig selv, om man kan leve sammen med en anden. Det er jo ikke bare et værelse, man lejer ud. Man skal også dele badeværelse og køkken, og lejeren har jo ret til at være der, siger Jesper Larsen.
Grænser for husleje
Jesper Larsen siger, at man også skal tænke lejens størrelse godt igennem, for den skal være inklusive de ekstra udgifter, man får til for eksempel vand, varme og el.
Der er også grænser for, hvad man må tage for at at leje et værelse ud.
Lejernes LO angiver et skøn for huslejenævnets tommelfingerregel for lejemålets værdi. Det er cirka 3.000 kroner årligt per kvadratmeter og mere, hvis lejeren får for eksempel frit internet, alle køkkenfaciliteter eller eget toilet.
Det vil sige, at et værelse på 8-10 kvadratmeter må koste maks 2.500 kroner om måneden inklusiv varme, hvis der ikke er adgang til fællesstue, internet og andet.
Lejere har hård kamp mod for høj husleje
Ser man på boligportaler, ligger den reelle udbudspris i de store studiebyer meget højere.
Lejere, der udsættes for for høje huslejer, har bare meget svært ved at gøre noget ved det.
- Man kan godt klage til huslejenævnet, men det vil oftest betyde, at udlejeren opsiger lejemålet. Lejer man et værelse, kan man opsiges med en måneds varsel uden begrundelse, siger Jesper Larsen.
Kun hvis der er tale om spekulation i udlejning, kan det i sjældne tilfælde ske, at huslejenævnet tilsidesætter opsigelsen.
Lejere, der klager over urimelige huslejer, kan dog få ret til at få efterbetalt en del af beløbet for den tid, de har boet der. Men klager lejeren efter mere end et år, giver det kun ret til at få nedsat lejen fremover.
Jesper Larsen opfordrer til, at man laver en kontrakt for lejemålet og bruger den standardkontrakt, man kan finde på nettet. Blandt andet her.