Avisen.dk
Nyhedsbrev | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Legendarisk tv-darling sælger sin dyre villa

Efter 47 år er det åbenbart på tide at komme videre for den legendariske Vild med dans-dommer Britt Bendixen, som nu sælger sin villa.

16. nov. 2011 kl. 08:57
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Britt Bendixen har danset sig igennem tilværelsen.
Britt Bendixen har danset sig igennem tilværelsen. Foto: Polfoto, Jan Unger / POLFOTO

I en menneskealder har Vild med dans-dommeren Britt Bendixen boet i sin villa på Ågerupvej i Brønshøj, men efter 47 år er det slut.

Den vittige dansedommer har sat villaen til salg og er i stedet flyttet i lejlighed, oplyser bolig.dk.

Villaen koster 3,75 millioner kroner og er 140 kvadratmeter stor, hvilket giver den en kvadratmeterpris, som ligger 1.500 kroner over den normale pris for villaer i området.

I gennemsnit koster de 129 villaer, der lige nu er til salg i Brønshøj, 25.284 kroner per kvadratmeter, hvilket er 1.502 kroner under Bendixens udbudspris. Til gengæld får køberen en rødstensvilla med terrasse og et badeværelse med badekar.

Britt Bendixen på 69 år er allerede flyttet fra villaen, hvor hun flyttede ind som 22-årig, og hvis hun kommer til at savne at bo i hus, kan hun stadig tage op i sit sommerhus, hvor hun tilbringer en del af sin tid.

Britt har været fast dommer på Vild med dans siden programmet løb over skærmen for første gang i 2005, og hun har da også selv fristet en tilværelse på dansegulvet.

Som otteårig vandt hun sit første Danmarksmesterskab, og derefter fulgte en lang dansekarriere.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites