Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Ledige på dagpenge bliver tvunget fra hjemmet

Hver anden ledig forventer at skulle flytte fra hus og hjem, når dagpengene forsvinder til nytår.

20. sep. 2012 kl. 03:33 (opdateret kl. 07:58)
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Mekanikere er blandt den gruppe, som kan blive tvunget til at flytte.
Mekanikere er blandt den gruppe, som kan blive tvunget til at flytte. Foto: Colourbox
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Det vil få alvorlige økonomiske og sociale konsekvenser, når tusindvis af danskere mister retten til dagpenge efter nytår.

Blandt smede, mekanikere, it-folk og andre i Dansk Metal, der er på vej ud af dagpengesystemet, siger 55 procent, at dagpengestoppet vil tvinge dem til at flytte.

Det viser en rundspørge foretaget af fagforbundet blandt 686 medlemmer, skriver Politiken.

- Langt de fleste mister fuldstændigt forsørgelsesgrundlaget. Det er en katastrofe for dem og deres familier, siger Torben Poulsen, chef for Dansk Metals a-kasse, til Politiken.

- Jeg taler med medlemmer, der for at spare penge skal trække deres børn ud af fritidsklubber og sportsklubber. Og over halvdelen må flytte, hvis de i det hele taget kan sælge deres hus, fortsætter han.

Blandt de adspurgte tror kun 23 procent, at de kan få kontanthjælp, når deres dagpengeperiode udløber.

I vinterhalvåret 2011-12 mistede cirka 1000 ledige retten til dagpenge ifølge Arbejdsmarkedsstyrelsen. Der findes dog ingen undersøgelser af, om de - og andre før dem - har måttet fraflytte deres bolig, skriver Politiken.

Men halveringen af dagpengeperioden fra fire til to år per 1. januar vil betyde farvel til dagpengene for langt flere: Mellem 9000 og 16.000 arbejdsløse vurderer Beskæftigelsesministeriet.

- Det vil i langt højere grad ramme helt almindelige middelklassedanskere med hus og bil. Det er arbejdsløse, som ikke har andre problemer, end at de mangler et job, siger afdelingsleder Lisbeth Pedersen fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI.

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) siger til Politiken, at hun "har meget stor forståelse for, at man kan se pessimistisk på tingene, når man har været ledig så længe og er blevet ramt af en økonomisk krise".

- Men jeg kan umuligt sige noget om, hvad det vil betyde for hver enkelt, siger Mette Frederiksen.

Læs også: Det dummeste jeg har gjort er min uddannelse

Læs også: Akuthjælp til ledig: ”Vi ses foran Fætter BR”

Læs også: Jørgen på 61 år har skrevet 2.114 ansøgninger

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
20.09-2012 | 13:19 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
20.09-2012 | 13:25 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
20.09-2012 | 13:30 af Jess D. Skov-Nielsen
Men banker kan få hjælp 5 gange i en størrelsesorden end ikke den lille mand på gaden kan fatte... men at hjælpe nogle få ledige og syge med ikke at blive sat på gaden, nej det kan man ikke.... mange tak Mette F. for at du forstår at representere dine vælgeres forventninger for den fyrstelige gage du modtager sammen med resten af dit slæng... må du have en evig dårlig smag i munden...
 
 
20.09-2012 | 14:51 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
20.09-2012 | 14:59 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
20.09-2012 | 16:40 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
20.09-2012 | 16:59 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
20.09-2012 | 14:52 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
20.09-2012 | 14:56 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
24.09-2012 | 20:21 af Hanne Kappel
Man ved ikke, hvor de mennsker bliver af, når de mister forsørgelse grundlaget, for det intressere ikke politikerne, de er bare væk i alle register for de der ikke længe kan får offenlig forsørgelse lever til og fra hånden af familie og venners forgot befinden, nogle vælge at død. andre går under jorden og lever som tigger og småjobs til 20 kr i timen som ikke bliver registret nogen steder. For de mensker er der ikke stemmer i og de tæller ikke i statestikkerne mere.
 
 
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites