Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Ledige i oprør: "Så kald os da jobjægere"

Nyt projekt vil have os til at erstatte ordet ‘arbejdsløs’ med ‘jobjæger’.

14. maj 2012 kl. 06:00
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Foto: Colourbox
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Folk uden arbejde er ikke nogle dovne hunde, der nasser på samfundet. De er i stedet uheldige skæbner, der arbejder hårdt for at komme tilbage i arbejdet.

Det mener folkene bag en ny kampagne, som skal få os til at erstatte ordet ‘arbejdsløs’ med ‘jobjæger’.

“Ordet ‘arbejdsløs’ er forbundet med noget negativt og signalerer inaktivitet. Men folk uden arbejde er jo på jagt efter nyt arbejde. Derfor er ‘jobjæger’ et bedre ord,” siger Simon Bauer, kommunikationschef i arbejdsløshedskassen Min A-kasse.

Han kalder på større respekt for mennesker uden arbejde og den indsats, de gør for at få et job.

Min A-kasse, der er en A-kasse fra 1914, har startet kampagnen Projekt Respekt, hvis mål blandt andet er at få anerkendt ‘jobjæger’ af Dansk Sprognævn.

Indtil videre går det godt med at skabe opmærksomhed - for eksempel brugte beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) ordet i sin 1. maj-tale.

Samtidigt har fagforeningen Krifa netop besluttet, at arbejdsløse medlemmer fremover skal kaldes 'jobsøgende' i stedet for 'ledige'.

Ud over stepperne

En af de arbejdsløse, der har taget ordet 'jobjæger' til sig, er Linda Mylius Nielsen, der er arbejdsløs akademiker.

“Jeg vil gerne vise, at jeg vil ud over stepperne, og at jeg aktivt bruger mange kræfter på at søge nyt job,” siger hun.

Derfor har hun på sine Facebook og LinkedIn-profiler skiftet ‘arbejdsløs’ ud med ‘jobjæger’.

Det samme gælder flere andre arbejdsløse på Avisen.dk's Facebook-gruppe, 'Arbejdsløse er ikke idioter'.

“Der er meget drive og energi i ordet. Det kunne være sjovt at skabe en bevægelse, og derfor vil jeg gerne bruge ordet,” siger hun.

Paradoksalt nok forsøger Linda Mylius Nielsen at bruge ordet så lidt som muligt.

“Jeg vil jo helst ikke stemples som en, der står uden arbejde.”

Kan ændre virkeligheden

Det store spørgsmål er så, om det overhovedet kan lade sig gøre at ændre virkeligheden ved at bruge bestemte ord.

Det kan det godt, siger sprogpsykolog og kommunikationsrådgiver Claus Lex, der også var med, da ordet for nylig blev debatteret i radioprogrammet Sproglaboratoriet på P1:

”Der er ingen tvivl om, at der er stor mulighed for at ændre opfattelser af virkeligheden gennem sproget. Man tilrettelægger virkeligheden på forskellig vis ved at fokusere på positive eller negative elementer,” siger han.

Som eksempel kan nævnes overgangen fra ordet 'fremmedarbejder' til ordet 'gæstearbejder', der nu er erstattet af 'indvandrer' eller 'nydansker'.

Ikke nødvendigvis negativt

Claus Lex undrer sig dog over, at man med kampagnen forudsætter, at folks syn på arbejdsløse er negativt.

“Betegnelsen 'arbejdsløs' kan meget vel dække over en ubehagelig situation, men ordet gør i min optik ikke situationen værre,” siger han.

Simon Bauer fra Min A-Kasse siger:

“Jeg tror på, at det ændrer noget. Det gør en forskel, hvad vi kalder hinanden. Indtil videre har vi også konstateret, at det nye ord betyder noget for almindelige mennesker, der står uden arbejde. De har taget ordet til sig.”

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
14.05-2012 | 07:21 af Jess D. Skov-Nielsen
Ja... og sjovt nok kaldes inaktive firma'er og politikere for "jobskabere", hvilket er lige så røvhamrende urimeligt, når de bare skaber flere og flere overførsler på praktik-slaveri-løn.

Så nu vi kalder en spade for en spade, og dermed arbejdsløse for jobjægere, så burde virksomheder og politikere måske overtage det gamle ord ARBEJDSLØSE, for lige så vel som jobjægerne intet arbejde har, så har de det jo heller ikke!
 
 
14.05-2012 | 10:12 af Christian Norup
Fint nok at man prøver at skabe større anstændighed omkring de jobsøgende uden arbejde, men dette er kun et lille skridt på vejen. Det er HELE indstillingen i systemet med jobcenter, anden jobaktør, de generelle regler på området, og den måde man betragter en ledig på, der skal gøres op med. I stedet for at se en ledig som en man gerne må se ned på, og en man gerne må tale ned til og behandle dårligt, så burde opfattelsen af en ledig gøres til noget positivt, som det f.eks. kunne komme til udtryk i sætningen:

"En ledig er en positiv og værdifuld midlertidig u-udnyttet ressource, der endnu ikke har fundet sin nye arbejdsplads at udfolde sine evner i".

Hvis man havde dette syn på en ledig, og indrettede systemet efter det, så ville meget være gjort til det bedre.
 
14.05-2012 | 11:04 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
14.05-2012 | 11:24 af Humanistpartiet v. B Bolbroe
Mange fine bud på hvad man kan kalde en arbejdsledig. Men sikken en gang sludder, der er KUN et reelt ord som beskriver perioden mellem 2 ansættelsesforhold, og der er at MAN/PERSONEN er Inde i et rekrutteringsforløb. For resten der er ingen skam at være ledig ’ Inde i et rekrutteringsforløb’ der er en del med hår på brystet som selv har valgt at sige STOP!
 
14.05-2012 | 11:38 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
15.05-2012 | 09:45 af Søren L
sikke en gang vrøvl, når man ikke har et arbejde, er man arbejdsløs, selv om man samtidigt søger job.
Jobjæger, arbejdssøgende, ja det er man da også, men det behøver man ikke at være arbejdsløs for at være. En arbejdsløs er en person der ikke har arbejde, det er der ingen grund til at lave om på,
Nu om dage prøver man at lave ord om så de ikke dækker det, der eendligt er tale om, som de følgende eksempler.
skraldemand hedder nu renovationsmedarbejder
rengøringsmedarbejder hedder nu f.eks. hospitalsassistent.
en hjemmehjælper hedder nu sosuassistent.
en fremmedarbejder hedder nu nydansker
Men det ændre jo ikke ved at man er henholdsvis arbejdsløs, skraldemand, rengøringsmedarbejder, hjemmehjælper, fremmedarbejder, og det er der jo heller ikke noget galt i, det er nærmest en en fornærmelse at man ikke vil kalde tingene ved rette navn, men det er jo noget eliten har fundet på, sikkert fordi de synes at det er uværdige navne
 
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites