
Del på Facebook
Seks ud af ti er "i nogen grad", mens under en procent "slet ikke" vil gå på kompromis.
Faktaboks
Mænds parathed til at gå på kompromis med deres faglige kvalifikationer:
I høj grad 29%
I nogen grad 58%
I mindre grad 12%
Slet ikke 1%
Kvinders parathed til at gå på kompromis med deres faglige kvalifikationer:
I høj grad 19%
I nogen grad 71%
I mindre grad 10%
Slet ikke 0%
Kilde: DJØF
Henrik B. Knudsen tror bare ikke på, at hans jobsøgning uden for det juridiske felt får ham ud af arbejdsløshedskøen og ind på arbejdsmarkedet.
"Det er magisk ønsketænkning, når regeringen tror, at den kan mindske arbejdsløsheden ved at få folk som mig til at søge bredt. Der er ikke nok job at få. Det er for luftigt," mener juristen, der risikerer at ryge ud af dagpengesystemet om under et år.
Se også: S erkender at ufaglærte kommer sidst i køen
Nej til jobsnobberi
Henrik B. Knudsen kan godt se fornuften i at sige nej til job-snobberi, men timingen er efter hans mening helt forkert.
Hvis arbejdsløshedskurven skal knækkes, skal der andre løsninger til.
"Det er sundt nok med ret og pligt. Vi har ikke råd til at kaste penge i grams, men når det er sagt, bruger politikerne for meget kæp og for lidt gulerod. Tænk nu lidt kreativt i stedet," siger juristen og uddyber:
"Stress er et samfundsøkonomisk problem. Hvorfor forsøger politikerne ikke at løse det ved at lade nogle af de 160.000 arbejdsløse aflaste de stressede?"
Socialdemokratisk hjerteblod
Efter Henrik B. Knudsens mening er Socialdemokratiet det eneste parti, der kan redde Danmark.
"Socialdemokraterne har opfundet den danske velfærd, og de er de eneste, der holder af velfærdssamfundet. Altså må de også være i stand til at gentænke det, uden at velfærdssamfundet mister de grundlæggende værdier, hvor få har for meget og færre for lidt," siger han.
Hvis juristen bliver ved med at få afslag på afslag, vil han begynde at søge ufaglærte job. Han har to sønner på otte og ti, så han har ikke råd til at ende på kontanthjælp.
"Jeg har en familie, der skal forsørges, og det kan ikke ske alene på min kones løn," forklarer Henrik B. Knudsen.
NYHEDSBREV
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores
forretningsbetingelser.