Måske har du prøvet at tage familien med en tur ned til den lokale iskiosk. For her i sommervarmen er der næppe noget, som virker mere logisk og retfærdigt end at belønne sig selv med en svalende ispind eller sprød vaffel med kugler, guf og syltetøj.
Men sådan en "gammeldaws" med hele udtrækket kan nemt løbe op i et halvt hundrede kroner. For is er blevet en luksusvare. Over de seneste årtier har ispriserne været på himmelflugt og er steget mere end 50 procent ud over inflationen. Med andre ord: Der er - i det lange løb - penge at spare på at lave sin egen is!
Ritzau Fokus har kigget lidt på dine muligheder. Først naturlige step er, at du anskaffer dig en ismaskine. Sådan én af kan variere voldsomt i pris. De billigste fås helt ned til 300 kroner. De dyreste op til 5000 kroner.
- Ismaskinen rører isen rundt, mens den fryser, så der ikke dannes iskrystaller under indfrysningen. Når man for eksempel laver jordbærsorbet er resultatet en blød og skøn sorbet. Hvis den samme sorbetlage bare hældes i en form og fryses, vil den blive stenhård som en kæmpe jordbæristerning, siger kok og forfatter Mikkel Karstad til magasinet Mad & Bolig.
Ifølge hjemmesiden iselsker.dk findes der to forskellige slags ismaskiner til hjemmebrug. Ismaskiner med indbygget kølesystem (også kaldet ismaskiner med kompressor), og ismaskiner med et eksternt fryselegeme. Ismaskinerne med indbygget kompressor er typisk klart de dyreste, men med sådan én i køkkenet kan du til gengæld lave is igen og igen - direkte efter hinanden.
De noget billigere maskiner uden kompressor er enten udstyret med en hel skål eller et mindre fryselegeme som skal lægges i fryseren 12-24 timer før du ønsker at lave din is. Med andre ord: Fleksibiliteten er ikke helt så stor.
Du kan også droppe ismaskinen og gå den eksperimenterende vej, hvor isproduktionen nærmest får karakter af at være en lille fysiktime.
De afgørende remedier og ingredienser her er: Fryseposer. Knust is. Og sidst - men ikke mindst - salt.
- Man skal gøre det her med et stort glimt i øjet. Og nyde, at naturens egne egenskaber folder sig ud. Alle kan gøre det, men det egner sig ikke til produktion i større målestok. Det er mere til fis og ballade med ungerne, siger videnskabsmedarbejder i Experimentarium City, Poul Kattler til Ritzau Fokus.
Fidusen er: Du blander mælk eller fløde med sukker og vanilje i en lille frysepose og lukker den. Så fylder du den store frysepose med knust is og salt og blander det godt sammen. Så putter du den lille frysepose ned i den store, lukker den store pose og ryster det hele i 5 minutter.
Vupti - nu har du lavet din egen is.
Hemmeligheden er, at blandingen af is og salt har en lavere frysetemperatur end rent vand, der fryser ved nul grader.
- Du flytter så at sige frysepunktet. For vandet i isen opløser saltet, trækker det varme ud af isen, som bliver kølet endnu mere ned. Den kolde blanding fryser iscremen, så den får en rigtig fin konsistens - ikke-krystallinsk og uden tråde. Minder faktisk lidt om softice, siger Poul Kattler.
HJEMMELAVET IS
- Is skal opbevares i fryseren ved minus 18 grader.
- Brug altid lufttætte plastbokse til nedfrysning af din is.
- Din hjemmelavede is er bedst inden for et par uger.
- Is får den bedste konsistens, hvis den før servering opbevares i 20 til 40 minutter i køleskabet.
Kilde: iselsker.dk
/ritzau/FOKUS