Lastbilchauffør dræbt i ulykke: Fik hjertestop bag rattet
En lastbilchauffør døde torsdag i en ulykke på motorvejen. Politiet formoder, at han fik et ildebefindende og hjertestop, mens han kørte.
En 48-årig lastbilchauffør mistede livet i en ulykke på E45 torsdag.
En 48-årig lastbilchauffør mistede livet i en ulykke på E45 torsdag. Colourbox


En ulykke på motorvej E45 ved Hedensted torsdag eftermiddag har kostet en 48-årig lastbilchauffør livet.

Det skriver Ekstra Bladet.

- Vi formoder, at han har fået et ildebefindende og hjertestop, og at det var det, der førte til ulykken, siger vagtchef ved Sydøstjyllands Politi, Jørn Lindhardt, til avisen.

Ved ulykken væltede lastbilen, og en masse foder, der lå i lasten, blev spredt ud over motorvejen. Det har ført til at motorvejen har været lukket i sydgående retning det meste af eftermiddagen og aftenen.

På Twitter oplyser Vejdirektoratet, at motorvejen forventes åbnet i retning mod Vejle omkring klokken 21.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.