Lasse Nielsen forbliver hos belgiske mestre
Forsvarsspilleren Lasse Nielsen har vekslet en lejeaftale til en permanent kontrakt hos belgiske Gent.
Danskeren var i den netop afsluttede sæson med til at sikre Gent det første belgiske mesterskab i klubbens historie, og nu venter der Champions League-fodbold i næste sæson.
Danskeren var i den netop afsluttede sæson med til at sikre Gent det første belgiske mesterskab i klubbens historie, og nu venter der Champions League-fodbold i næste sæson. Foto: Bruno Fahy/ZUMAPRESS.COM


Endelig er der kommet klarhed over den tidligere AaB-spiller Lasse Nielsens fodboldfremtid.

Forsvarsspilleren er blevet solgt fra NEC Nijmegen i Holland til belgiske Gent, hvortil han var udlejet i sidste sæson med enorm succes, mens Nijmegen fristede en tilværelse i Hollands næstbedste række. Det oplyser begge klubber.

Men trods en oprykning i Nijmegen skal Lasse Nielsen ikke tilbage. Han fortsætter nu i Gent på en treårig aftale.

Danskeren var i den netop afsluttede sæson med til at sikre Gent det første belgiske mesterskab i klubbens historie, og nu venter der Champions League-fodbold i næste sæson.

Holdet blev kun nummer to i grundspillet i ligaen, men i det afgørende slutspil leverede holdet flere store resultater og endte med at snuppe guldet for næsen af favoritterne Club Brügge og Anderlecht.

27-årige Lasse Nielsen er i Gent holdkammerat med Nicklas Pedersen.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.