Liberal Alliance har givet Lars Løkke Rasmussen (V) et ultimatum: Top-skatteletter eller vi trækker støtten.
Og selvom statsministeren igår kunne løfte sløret for regeringens plan om skattelettelser i både top og bund, så er det ifølge Lars Seier Christensen stadig ikke godt nok.
For lettelserne i toppen gælder ikke for de allerrigeste, men kun for dem, der tjener mellem en halv og en hel million kroner om året.
"Så dumt, så dumt.... hvorfor dog kun gå 90 pct af vejen?" Sådan starter Lars Seier Christensen et indlæg på Facebook i går aftes.
Bare 'Anders'
Lars Seier Christensen hentyder til, at dem, der tjener over en million om året, også skulle have lettet skatten.
Han mener ikke, Lars løkke Rasmussen helt har forstået kravet fra Liberal Alliances formand, Anders Samuelsen. Eller 'Anders', som Lars Seier Christensen på kammeratlig vis kalder LA-formanden:
"Så skal vi igennem en besværlig og ydmygende proces for Lars Løkke, før han alligevel kommer til at give sig. Ufatteligt at man ikke kan forstå så klar en besked, som den Anders har givet."
Læs hele facebook-indslaget her: