Larmer din mave konstant? Sådan stopper du det
Din mave og tarme kan godt være utilfredse med den store mængde fibre og sundt, du skal have, hvis du gerne vil leve efter kostrådene.
Det give anledning til et grin, hvis maven larmer for fuld udblæsning hele dagen igennem.
Det give anledning til et grin, hvis maven larmer for fuld udblæsning hele dagen igennem. Foto: SCANPIX arkiv


Du er måske på kur, eller du forsøger blot at leve et sundt og grønt liv. Det betyder som regel, at du skal spise en masse grønsager, og det kan få det til at rumle, forklarer fast diætist Lisa Bolting:

- Hvis grønsager får din mave og tarme til at rumle og larme, eller du bliver utilpas ved de store mængder, der helst skal til for at spise sundt og hjælpe med at holde vægten nede, er der hjælp at hente. Du tåler grønsagerne langt lettere, hvis de er findelte eller tilberedte.

Snup en slankefridag og synd med en af disse tre ting fra familiejournal.dk

Gør dem mere fordøjelig

Grunden til, at din mave brokker sig, er, at den ikke rigtig kan fordøje grønsagerne. Og det tænker du måske ikke umiddelbart over, når du står med kurven fuld at sunde varer.

Se også:

Det tager lidt ekstra tid, ikke meget, at forberede grønsagerne. Men så vil din mave altså også blive gladere for dem, mener diætist Lisa Bolting, der her kommer med et bud på, hvordan du findeler dine grønsager:

- Det betyder, at hvis du river dine gulerødder på den fine side af rivejernet i stedet for at gnave dem, vil du bedre kunne omsætte dem. Hvis du koger, steger eller bager dem, vil du helt sikkert også få langt lettere ved at tåle dem.

Husk morgenmaden, skrive familiejournal.dk, der fortæller hvorfor her

Normalt vil kroppen over tid vænne sig til også de mere grove grønsager, men hos nogle vil det være sådan, at det er rarest og bedst for kroppen at blive ved med at rive og tilberede dem.

Rumlen i maven bør i hvert fald ikke stoppe dig fra at spise grønt, selvom det er forstyrrende. Prøv i stedet diætistens råd, og se om ikke det kan hjælpe dig.

Redigering af Mette Skøtt, familiejournal.dk, Aller Media

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.