Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Langtidsledige slipper for aktivering

Selv om langtidsledige står til at miste deres dagpenge, bliver der ikke hanket op i dem via aktivering.

28. aug. 2012 kl. 00:02 (opdateret kl. 08:01)
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Hele 62 procent af samtlige forsikrede ledige er ikke i aktivering efter et års arbejdsløshed.
Hele 62 procent af samtlige forsikrede ledige er ikke i aktivering efter et års arbejdsløshed. Foto: Colourbox
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Seks ud af 10 langtidsledige er ikke i gang med nogen former for aktivering. Det viser nye opsigtvækkende tal, skriver Ugebrevet A4 tirsdag.

Og på trods af, at regeringens store mantra til at bringe ledige ud af arbejdsløshedskøen er uddannelse, uddannelse og uddannelse, er det kun hver 20. langtidsledige, der i dag er ved at uddanne sig

Og det er at svigte de arbejdsløse, mener fagforbundet 3F, der nu kræver mere aktivering.

- Vi svigter de ledige og deres familier, når vi lader en stor del af de arbejdsløse glide passivt mod at miste dagpengene, siger forbundssekretær i 3F, Per Christensen, der gerne ser, at der bliver hanket mere op i de ledige.

Hele 62 procent af samtlige forsikrede ledige er ikke i aktivering efter et års arbejdsløshed.

Det vil sige, at de ikke er i gang med eksempelvis et kursus eller i et job med løntilskud. Det fremgår af et notat fra 3F udarbejdet på baggrund af tal fra Beskæftigelsesministeriet.

- Jeg ser gerne, at vi får andelen af passive - efter et års ledighed - ned på 10 procent eller derunder, siger Per Christensen til A4.

- Det er tudetosset bare at lade langtidsledige spilde tiden. Når folk har gået ledige i et år, bør de være i gang med aktivering, der bringer dem tættere på et arbejde, en uddannelse eller et skift af jobområde, fortsætter han.

Helt andre toner lyder fra chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening (DA) Jørgen Bang-Petersen.

- Der er rige muligheder inden for de nuværende regler for at aktivere ledige på et tidligere tidspunkt ud fra en bedømmelse af, hvad der er bedst for den enkelte ledige, siger han til ugebrevet.

Læs også: Nedbrudt af jobkursus: Jeg gik grædende hjem

Læs også: "Vi gav ledige det 'sicilianske' tilbud"

Læs også: Klapjagt: Kommuner skræmmer arbejdsløse i job

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
28.08-2012 | 11:07 af Søren L
Fri os for det idiotiske aktiveringscirkus, det er både ydmygende og nedværdigende, at blive sat i aktiveringsjob, der kun er skabt fordi man skal være aktiveret ikke fordi arbejdspladsen har brug for én, ligeledes med praktikjob og løntilskudsjob, det blver der squ ikke flere job af, tværtimod, hvis arbejdsgiveren har brug for de medarbejdere havde han jo nok selv ansat dem, nu er man bare ansat på støtten, det er helt skævt, konkurrenceforvridning er det osse.Resultat: flere på overførselsindkomst end nødvendigt.
Enten får man et job eller også får man understøttelse, den eneste aktivering der er perspektiv i, er uddannelse,hvis det kan føre til job, men lige fortiden mangler der vist ikke nogen, nogen steder.
Istedet burde vi indrette vores samfund så ikke så mange blev arbejdsløs, og det kræver sådan set bare, at vi får råd til at aflønne hinanden, se her : http://www.nytsamfundssystem.blogspot.com
 
28.08-2012 | 13:09 af Hanne J.
Lidt til at fundere over.........

3F - en RØD eller såkaldt rød, må jeg hellere sige, fagforening, der er nedladende og mener at sine egne medlemmer (altså de ledige af medlemmerne) er dovne og at de kun gider arbejde, når de bliver tvunget ud i meningsløs aktivering med......løntilskud........ja med løntilskud.

Og så forstår 3F ikke, at folk bliver mere og mere trætte af 3F og andre røde fagforeninger.
 
29.08-2012 | 10:21 af Poul Staun
Fantastisk-- aktivering, jobprøvning har intet med realiteter at gøre, så på tide at ændre det. Min tanke er det jo så
må give "orverskydende" hænder på jobcentrene--hvad så? Jobcentrene må være omtrent den størtste arbejdsplads
efter sygehuse.. og virkningen af deres arbejde den mindste.
Jeg tror på deltid som en del af en løsning--for de der kan nøjes med det. Og som Søren skriver find ud af hvilke job
der vil blive aktuelle og opret uddannelsesmuligheder inden for disse.
Det er fint for nøgletallene at så mange læser på universiteter, men når man så opretter jobs til dem inden for det
offentlige-som er helt overflødige--Ja så er det en belastning...som allerede pågår. Der er alt for mange overordnede
stillinger. Og hver gang der skal afskediges er det hænder der er brug for og hvor man sparer det mindste.
 
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites