Langt om længe: Stine Bramsen er blevet mor
Efter at have været sat på en længere prøve end forventet kan Stine Bramsen endelig kalde sig mor for første gang.
På trods af sin tilstand som særdeles højgravid har sangerinden Stine Bramsen haft et travlt program henover sommeren.
På trods af sin tilstand som særdeles højgravid har sangerinden Stine Bramsen haft et travlt program henover sommeren. Foto: OLUFSON JONAS/Polfoto


Sommeren og sensommeren igennem har hun prydet det danske koncertlandskab med sin særdeles højgravide mave, men nu ser det altså ud til at være slut.

Den tidligere Alphabeat-forsanger, Stine Bramsen, kan endelig kalde sig mor.

Lørdag har sangerinden lagt et billede på sin Instagram-pofil, hvor en lille babyhånd kan ses gribe om det, der formentlig er faderen, Kasper Adsbøls, pegefinger.

- Kærlighed som aldrig før, skriver sangerinden under billedet.

Ud fra Stine Bramsens seneste Instagram-aktivitet at dømme, tyder meget på, at parret endelig kan ånde lettet op efter en ventetid, der endte med at blive længere end forventet.

Så sent som i sidste uge luftede sangerinden således en tvivl om, hvorvidt den lille søn overhovedet havde tænkt sig at komme til verden.

- Så det ser altså ud til, at babyen har besluttet, at den ikke kommer ud før til jul. Den vil altså hellere tage på efterårsturné med mig rundt i Danmark inde i min store mave frem for i barnevognen - sikke en stædig lille prins, han er!, skrev hun den 17. september til et billede af sin højgravide mave.

Se billedet af Stine Bramsens nyfødte søn her: http://instagram.com/p/tcjM8BiF7s/?modal=true

Newspaq

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.