Af Anders Højberg Kamp
SE ALLE BLOGINDLÆG
Langs Højbanen: Valget synes så inderligt ligegyldigt

Valget synes inderligt ligegyldigt. Det eneste, de taler om, er kontantshjælpsmodtagere og asylansøgere.

Skumle frihandelsaftaler lavet i mørke europæiske herskabslejligheder - glemt. En forurenet, CO2-sprængt og kemikaliefyldt verden - glemt. Friheden til at være et individ og ryge en cigaret eller spise en lakrids uden svenske afgifter- glemt. Kampen for de svageste - glemt.

Så bliver vi andre også ligeglade. Min kammerat og jeg er tæt på at stemme blankt. Måske værtshusfolket kan gøre os klogere.

For Langs Højbanen fra Sydhavnen til Hellerup oplever man mange stemninger om aftenen og natten.

Vi er stødt ind i en gruppe Fremmere på Teglskægget på Valby Langgade nær Ålholm Station.

De er kampklædte. Ikke til den danske landskamp, men i BK Frem-trøjer og halstørklæder. 2. pladsen i 2. division er sikret. Og hvem stemmer BK-Fremfans så på? De stemmer rødt.

- Jeg stemmer socialdemokratisk, for det har jeg altid gjort. Men tolerancen er blevet mindre, siger socialrådgiveren, og stopper talestrømmen, som glasset rammer munden. Han taler om sine oplevelser i Valby og Sydhavnen med socialt udstødte.

I baren sidder et par kvinder på 40+. I godt humør. De ved ikke, hvem de vil stemme på. Det gør manden til højre. Han er restaurationschef - Altså vi stemmer på Fremskridtspartiet

Benny uddyber.

- Altså, jeg kommer jo en del ude i Sydhavnen, faktisk kommer jeg sjældent uden for Valby og Sydhavnen, det gider jeg ikke, men som socialrådgiver snakker jeg meget med de udstødte! De fortæller mig, at de oplever mere udstødelse. Folk hilser ikke så meget på hinanden mere, og de føler sig set skævt til. Både af politikerne i fjernsynet og ude på gaden. Bare se ude på Vesterbro. Der kunne jeg ikke flytte til.

Han taler om Københavns nytilflyttere. Min kammerat drikker ud. Vi skal til Sydhavnen og tale med udstødte sutter.

Pas på ejendomsretten

Vi er på Fremmer-værtshuset Cafe Ellebo. Her stinker af politisk ligegyldighed.

Jeg går op i den fyldte bar. Danmark har vundet 2-0. Jeg har vundet 15 kroner på min tipskupon. Jeg er flyvende. Jeg flytter en stamgæsts øl for at nå askebægeret.

- Heeey, ved du ikke, at man aldrig flytter nogens øl, siger kvinden der hænger i baren.

- Neej, du lyder lidt, som om du går for meget op i ejendomsretten?”

- Ejendomsretten?

- Ja, jeg spørger bare, fordi du måske stemmer Venstre, når du går så meget op i det?

- Det vil jeg altså ikke ud med.

Ved siden af hende sidder et par kvinder på 40+. I godt humør. De hugger min sixpence. Det må de gerne. De giver en gulddame. De ved ikke, hvem de vil stemme på. Det gør manden til højre. Han er restaurantionschef.

- Altså vi stemmer på Fremskridtspartiet. Det har vi gjort i mange år. Det, der nu hedder Dansk Folkeparti. Vi er oppe over 20 procent, du!

- Jeg har ellers hørt, at her kommer mange røde?

- Ja, der kommer i hvert fald en stor gruppe unge fans, men de er sgu så søde. Men vi er ikke enige. Vi gider altså ikke de røde baroner og deres skattetryk. For ikke at tale om alle deres afgifter. Jeg vil have min restauration i fred, og min cigaret i fred,” smiler han. Han viser mig fotos fra 60erne på Cafe Ellebo, fra dengang han selv var ung med anderumpehår. Dengang var friheden større.

Og han har ret. Enhedslisten vil som det eneste parti forbyde rygning på værtshuse. Ikke ligefrem et stemme-incitament for “den lille mand” i Sydhavnen. Min kammerat kysser damerne farvel, jeg giver en omgang og hopper på toget mod Hellerup.

Politik set fra oven

Altså, hvis Teglskægget er socialdemokratisk, Ellebo er Dansk Folkepartisk, så må Sankt Peder i Hellerup være Konservastivt.

- Vi stemmer Radikalt Venstre,” siger en flok moderigtige drenge med fuldskæg rundt om et bord. De ligner hinanden og stemmer på det samme kedelige, politisk korrekte parti. Hvor kedeligt, siger jeg. Går udenfor.

Her står overklassesnobben, jeg ventede på. Han er fra Esbjerg, men har skaffet sig en formue ved at stå op klokken 5 morgen og gå sent i seng.

Sagt med jysk accent:

- Altså, jeg har det sådan, at flygtninge. De skal ud af landet. Satanedme. Jeg skulle være den første til at smide kontanthjælpsmodtagere i gaskamre. Jeg gider dem ikke. Hvorfor skal jeg betale for dem, der dovner den. Det gider jeg da ikke. De kan da bare tage sig sammen.”

En fyr af min smag. Vi drikker en fadøl eller to.

Det viser sig, at han er overbevist veganer, økolog - virksomhederne fylder os med kemikalier, imod multinationale selskaber, imod udnyttelsen af tredjeverdenslande, og for at vi hjælper flygtningene i områderne omkring deres egne lande.

- Så skal du jo stemme på Enhedslisten?

Det kunne nu godt være, indrømmer han, men han vil have sine penge i fred. Vi bliver afbrudt. Min kammerat har mødt en engelsktalende sort kvinde, der arbejder i Saxo Bank, en lettisk chick og en advokat fra Liberal Alliance. De spørger, om vi vil med op i en lejlighed ...

Om Anders Højberg Kamp

Anders Højberg Kamp blogger om samfundskultur, gadestemninger og arbejderkøbenhavn med synsvinklen set fra Højbanen, der kører fra Sydhavnen til Hellerup. Han skriver for en lang række medier som Avisen.dk, AOK, Berlingske, Filmmagasinet Ekko, Københavneravisen og Politikens Ibyen. Han har læst Journalistik og Historie på RUC med fokus på velfærdsstatens udvikling og København.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.