Langeland Kommune får kritik for at tjene millioner på asyl
Der var sidste år et overskud på 6,3 millioner kroner i Langeland Kommunes skandaleramte asylforretning.


Langeland Kommune har større fokus på at tjene penge end på asylansøgernes ve og vel.

Sådan lyder kritikken fra flere politikere og Dansk Institut mod Tortur (Dignity), skriver TV2.

Kommunen driver i alt 11 af 69 asylcentre i Danmark. Flere af centrene har været i medierne med sager om overgreb.

I forbindelse med en skandalesag omkring muligt seksuelt misbrug af 12 børn på asylcenter Præstekærgaard i 2015 har kommunen ifølge TV2 i en underretning konkluderet, at der var "alt for lidt personale på centret".

Men det år havde kommunen et overskud på 6,3 millioner kroner i deres asylforretning.

Og det bekymrer Gerd Lemark, der er afdelingsleder hos Dignity.

- Det er jo horribelt at tænke sig, at man i samme periode, som man har trukket penge ud, ikke har haft tilstrækkeligt med personale.

- Det rejser spørgsmålet om, hvorvidt man har beskyttet børnene ordentligt, siger hun til TV2.

Overskuddet fra driften af asylcentrene havner ikke i den kommunale kasse. Det understreger Langeland Kommune ifølge TV2. Pengene reserveres i stedet som en slags "asyl-buffer", der kan bruges året efter.

Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen, mener ikke, at kommuner skal kunne tjene penge på at drive asylcentre:

- På den måde er der jo en økonomisk interesse for kommuner, som måske ikke har den bedste økonomi, til at gå ind og blive asyloperatører. Jeg ser meget gerne, at vi kommer væk fra den model, siger han til TV2.

Også Socialdemokratiet og Enhedslisten er ifølge TV2 kritiske over for udviklingen på asylområdet.

Socialdemokratiets integrations- og udlændingeordfører, Dan Jørgensen, har derfor kaldt integrationsminister Inger Støjberg i samråd.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.